Det handler om dem, ikke om dig, når du skriver tekster til nettet
Tilbage står ekspedienten og spekulerer over, hvad han gjorde forkert. Han synes jo selv, at han sagde alt det, der skulle overbevise dig om, det det var hans butik, du skulle handle i.
Det handler om dem, ikke om dig
Sådan har du næppe nogensinde oplevet at blive taget imod af ekspedienten i en butik, vel? Var det tilfældet, ville du sikkert også være gået ligesom kunden i vores historie.
Men tænk så lige en gang på, hvordan du præsenterer dit firma på jeres hjemmeside. For selvfølgelig er du stolt af dit firma, og vil gerne snakke om, hvor fantastisk det er, og hvor gode I er til det, som I gør. Men det er ikke det, kunden gerne vil høre, hvis du skal overbevise dem om, at jeres firma er det rette for dem.
Tænk i stedet på, hvad for en dialog, du ville have med din kunde, hvis han eller hun kom ind i din fysiske butik i stedet for jeres hjemmeside eller webshop.
Så ville du spørge kunden om, hvad det skulle være, høre hvad kunden havde for behov, spørge lidt mere ind til det undervejs, og så præsentere det produkt eller den ydelse, som du mente var det bedste til kunden.
Tag udgangspunkt i kundens situation
Derfor skal indholdet på hjemmesiden tage udgangspunkt i de besøgendes situation og behov. Den skal altså starte derfra, hvor den besøgende befinder sig, når han eller hun lander på jeres hjemmeside fra en søgning på Google.
Derfra kan indholdet erstatte den dialog, du ville have haft med kunderne, hvis du havde haft en fysisk butik. På hjemmesiden gøres det ved at øse af den viden, I har i jeres firma, samt give de besøgende nogle af de tips og gode råd, som du også giver de kunder, du taler med fysisk. Eller ved at skrive en guide som leder dem gennem de samme overvejelser, som du leder de kunder igennem, du får ind i din butik, eller holder salgsmøder med.
Derved kan du både overbevise de besøgende om, at I har den nødvendige ekspertise, og klæde dem bedre på til at blive kunder i jeres firma.
Vær den venlige guru, ikke en pralhals
Så dit indhold skal ikke starte med “Vi…”, “Hos Knudsen & Pedersen…” eller “Vores firma…” og indeholde en masse marketingfloskler. Det vil give de besøgende den samme oplevelse med jer, som kunden havde med ekspedienten i den lille historie, som vi startede med.
Start i stedet med at beskrive den situation, den besøgende står i. Jo flere gange du kan få den besøgende til at side “Ja!”, “Det kender jeg godt!”, “Det er lige sådan, jeg har det!” eller ”Det var lige det, jeg havde brug for at få at vide” og så videre, jo bedre.
Hvad betyder mest for en mand med et sprunget vandrør? At få hjælp til, hvad han kan gøre for at afhjælpe vandskaderne, eller om du har 5 eller 10 ansatte?
Giv dem derefter en løsning på det problem, et værn mod den trussel, eller en vej til at opnå den drøm eller det mål, der var slutmålet for deres søgning. Øs af jeres viden, vis jer som den gode guide eller guru, og forklar tingene på en måde, som de besøgende kan forstå og bruge til noget i praksis.
Giv dem i det hele taget en positiv oplevelse og, en grund til at synes, at I da må være de rigtige at få hjælp af. For selv om du måske har givet dem en løsning, på det de har søgt efter, er det ikke ensbetydende med, at de vil eller kan udføre det i praksis. For oftest mangler især den praktiske erfaring, og så er det nok smartere lige at få fat i nogen, der kan gøre det for dem.
Slut af med et klart call to action
Det er her, I kommer på banen. Så afslut artiklen med at give dem et klart call to action, så de ved, hvor de skal henvende sig.
Evt. kan du bare indsætte en kontaktformular eller en Kontakt os-knap til dem, der er klar til at reagere på det, de har læst. Og til dem som ikke er helt klar til at købe endnu, kan du så tilføje en lead magnet i form af enten et content upsale eller om et andet emne, der er relevant i forhold til det, folk lige har læst. Sådan som vi gør det her:
Hent den gratis
tjekliste med masser af viden, inspiration og ideer til at få flere salg online!
Med baggrund i erfaringerne fra titusindvis af landingssider opbygget af mere end 700 StoryBrand certificerede guides over hele verden, har vi skabt en tjekliste, der finder alle de svage punkter ved både forsiden og de vigtigste landingssider på dit firmas hjemmeside. Det er dem, som koster dig salget.
Test hver eneste siden for sig, ved at:
- Gennemgå tjeklisten over de 7 kritiske punkter, de fleste misser
- Regne landingssidens score ud, og se, hvordan den klarer testen
- Få masser af ideer og inspiration til at forbedre konverteringen
Så kan du hurtigt få øget salget og skabt en bedre oplevelse for de besøgende!