Answer Engine Optimization (AEO) handler om at optimere dit indhold, så AI-assistenter som ChatGPT, Google Gemini, Microsoft Copilot og Perplexity vælger dine tekster som kilde til deres svar, når brugerne stiller spørgsmål om de emner, der ligger inden for dit firmas spidskompetencer.
Så hvor SEO handler om at rangere højt i Googles søgeresultater, handler AEO om at blive det svar, AI gengiver – med mulighed for at få dit brand nævnt og linket til som kilde.
Hvad er AEO?
Answer Engine Optimization handler om at skrive korte, præcise og verificerbare svar, som AI-assistenter kan citere direkte. Du strukturerer indholdet som spørgsmål/svar, bruger mange punktopstillinger, tydelige definitioner og et FAQ-schema – og opdaterer løbende, så dine tekster bliver proriteret højere af både Google og AI.
Hvorfor er AEO vigtigt for dit firma?
AEO er på hastig fremmarch, fordi:
-
Flere og flere kunder søger via AI-assistenter i stedet for at bruge Google.
- Google tilbyder oftest også et AI-genereret svar øverst i søgeresultaterne.
-
Bruger AI dit firmas hjemmeside som kilde i sit svar, linker de til siden.
-
Er du tidligt ude med AEO-indhold, får du en konkurrencemæssig fordel.
Sådan skriver du AI-venlige tekster
Ligesom du kan optimere teksterne på siderne på din hjemmeside til at give størst mulig vægt i søgemaskinernes algoritmer, kan du med optimere dem, så det bliver nemmest muligt for de forskellige AI-tjenester at hente viden til deres sprogmodel omkring det emne, du skriver om på siden.
Det gør du ved at:
- Svare præcist på alle relevante spørgsmål i en eller to korte sætninger.
- Generelt altid bruge korte afsnit og mange punktopstillinger i dine tekster.
- Inkludére kilder og fakta, som gør det nemt at verificere dit indhold.
- Tilføj særlige schema markup sektioner som f.eks. FAQPage eller HowTo.
- Holde indholdet opdateret løbende. Det øger sidens troværdighed.
AEO vs. SEO — hvad er forskellen?
| SEO | AEO |
|---|---|
| Optimering til Google/Bing | Optimering til AI-assistenter |
| Fokus på keywords og links | Fokus på korte, komplette svar |
| Klik via søgeresultater | Brand-eksponering gennem AI-svar |
| Struktur efter søgeord | Struktur efter spørgsmål og svar |
Fra søgeresultat til svarboks
Formålet med SEO har altid været at få siderne på dit firmas hjemmeside til at ranke højt i søgeresultaterne for de emner, du gerne vil have, folk finder dit firma på, når de søger på nettet.
Men i en AI-drevet søgeverden er det ikke længere nødvendigt, at sende folk ud til en hjemmeside. I stedet giver både søgeresultaterne på Google og de forskellige AI-tjenester et kort, præcist og oftest rigtigt svar på dine spørgsmål. Og indholdet til dette svar kan være taget direkte fra din hjemmeside. Hvis du forstår at optimere teksterne på din hjemmeside, så AI-tjenesterne vælger dem til deres svar.
Når en AI gengiver dine ord, vil den oftest også nævne din virksomheds- eller hjemmesides navn som kilde og linke til den side, den fandt svaret på. Det giver dig og dit firma synlighed, også selv om brugeren ikke bruger Google.
Hvad får AI til at vælge dit indhold?
AI vælger typisk tekster, der:
-
Er klare og entydige
-
Indeholder verificerbare data
-
Har en logisk, overskuelig struktur
-
Kan forstås uden kontekst
Sådan kommer du i gang
Den nemmeste måde at komme i gang med AEO er ved at:
- Finde de spørgsmål, dine kunder typisk stiller.
- Lave korte, komplette svar, der kan stå alene.
- Understøtte med ekstra forklaring for menneskelige læsere.
- Tilføje schema markup, så AI forstår konteksten.
- Opdatere jævnligt – AI favoriserer friske kilder.
Da du sikkert allerede har meget af indholdet liggende på hjemmesiden, fordi du også gerne vil ranke for de pågældende emner i søgemaskinerne, kan du oftest komme nemt i gang. Og i nogle tilfælde kan AEO-arbejdet klares ved en smule omorganisering af de eksisterende sider, du allerede har på hjemmesiden. Samt tilføjelse af nogle ekstra elementer som f.eks. schema markups.
Ofte stillede spørgsmål om AEO
Hvad er AEO (Answer Engine Optimization)?
AEO er optimering af indhold til AI-svarmotorer, så dine tekster kan citeres direkte i svar fra ChatGPT, Gemini, Copilot og Perplexity. I denne artikel hentyder AEO ikke til Authorized Economic Operator, der er en ofte brugt forkortelse i told- og logistikbranchen.
Hvordan adskiller AEO sig fra SEO?
SEO fokuserer på placeringer i Google, mens AEO fokuserer på korte, komplette og verificerbare svar, som AI kan gengive. Begge kan og bør bruges sammen.
Hvordan gør du dit indhold AI-venligt?
Skriv et komplet svar i første eller anden sætning, brug Q&A/FAQ-struktur, punktopstillinger og tydelige definitioner, underbyg med kilder og tilføj schema markup (f.eks. FAQPage eller HowTo).
Kan AEO og SEO bruges sammen?
Ja. AEO’s klare svar og struktur styrker også SEO, mens interne links, opdateret indhold og teknisk SEO hjælper AI med at forstå og prioritere dine sider.
Hvorfor er AEO vigtigt nu?
Flere søger via AI-assistenter. Når dine tekster bliver valgt som kilde, får du brand-eksponering og ofte et link – også når brugeren ikke klikker sig videre fra en traditionel søgeresultatside.