Sådan skaber du en god content strategi
En content strategi definerer, hvordan I skaber det rigtige indhold til at synliggøre jer for jeres ideelle målgruppe i søgeresultater og på sociale medier. Derved kan I målrettet tiltrække, fastholde og konvertere besøgende til kunder.
Alle vil gerne have mange besøgende på deres hjemmeside. Men hvad er egentlig planen med at få de besøgende derhen? Hvorfor skal de klikke på jeres link i søgeresultaterne eller på jeres poster på de sociale medier? Hvad er det, de kommer hen til og hvordan har I tænkt jer at holde på de besøgende og konvertere dem til kunder, når I først har fået dem hen på jeres side?
For holder I ikke på dem, trækker alle de besøgende, der flygter fra jeres side, dens placeringer ned i søgeresultaterne. Du vil jo sikkert også helst have rigtige kunder ind i din butik og ikke bare osere, der går igen. Så hvordan får I de rigtige besøgende og ikke bare hvem som helst forbi jeres hjemmeside eller webshop?
Det er hvad content strategi er og i det følgende ser vi nærmere på, hvordan du lægger den helt rigtige content strategi for din side. For det handler ikke bare om at have noget tekst og indhold på siden, det handler om at have det RIGTIGE indhold!
Hvad vil I have ud af jeres tilstedeværelse på nettet?
Før du kan gå i gang med at skabe indhold, er det vigtigt, at få defineret, hvad det egentligt er, I vil have ud af jeres tilstedeværelse på nettet.Så drop alle de smarte gloser om skarpe priser, uovertruffen kvalitet og hvad der nu ellers findes af marketingfloskler og skab noget indhold, der
- giver mening for og beriger folk med viden de har brug for,
- øger folks tillid til jer som firma eller webshop,
- bliver husket fordi jeres indhold har kant og mening.
Det kan også sagtens lade sig gøre, selv om I har en webshop, der sælger produkter. Her handler det om, hvordan I får langet produkterne over disken — og der kan de produkttekster og øvrige indholdselementer, I anvender, gøre hele forskellen mellem jer og jeres konkurrenter. Især hvis konkurrenterne ikke har særlig meget indhold.
Begin with the end in mind
Det er vigtigt at have fokus på, hvad det er for et resultat, I skal have ud af jeres tilstedeværelse på nettet. Udgangspunktet skal tages i jeres firmas forretningsmål og øvelsen går ud på, at definere, hvordan jeres tilstedeværelse på nettet kan hjælpe jer til at nå disse mål.
Så kig på hvert enkelt af jeres forretningsmål og forstil jer, hvordan en hjemmeside eller webshop kan hjælpe jer til at nå det enkelte mål. Det er måske ikke alle mål, en tilstedeværelse på nettet kan hjælpe på, men der hvor det giver mening, er det vigtigt at få defineret hvordan online tilstedeværelse kan hjælpe og på hvilke midler der skal til, for at det giver mening.
Altså kig på hver forretningsmål og spørg:
- Kan vores hjemmeside eller webshop bidrage til dette mål
- Hvordan
- Hvilket indhold eller online tjenester skal der anvendes
Hvad er det for resultater, I ønsker?
Men allervigtigst er det, for hvert forretningsmål at få defineret det ønskede resultat i form af et konkret, målbart tidsafgrænset mål for de online aktiviteter, der støtter op om forretningsmålet.
Det vil sige, at for hvert forretningsmål, som jeres online tilstedeværelse kan bidrage til, bør I opsætte et mål for resultatet.
Det er vigtigt at målet er konkret og målbart. Det vil sige, at det omhandler en helt konkret parameter, et ønsket slutmål og at det gøres målbart. Det er altså ikke nok, bare at sige, at I ønsker at fremme omsætningen. Det er også vigtigt at angive med hvor meget — uden at det ender med at blive en vanvittigt, urealistisk fremgang.
Samtidig er det også vigtigt at få sat en tidsfrist på eller opsætte en række milestones, der kan bruges som pejlemærker. På den måde kan I rette ind på strategien eller forventningerne undervejs, dersom I misser nogle af jeres milestones.
Definér en klar målsætning
Når I har fået indflydelsen på jeres forretningsmål på plads, er det næste skridt at definere formålet med jeres tilstedeværelse på internettet.
Ja, det er at tjene penge. MEN på hvilken måde og med hvilke midler? Formulér en formålsparagraf for jeres tilstedeværelse på nettet, I kan tage frem hver gang I er i tvivl om, hvorvidt dette eller hint nye online tiltag vil gavne jeres forretningsmål.
På den måde bliver det nemt at tage beslutninger og holde kursen — ikke kun for ledelsen, men for alle der arbejder med jeres hjemmeside, webshop eller anden form for online tilstedeværelse.
Formålet skal være den vægt, I vejer alt, hvad I gør på og skal helst formuleres på en måde, at det bliver nemt at tage stilling.
For nu at tage et fortærsket eksempel, så havde American Airlines tilbage i 1980’erne en formålsparagraf, der hed at de ville være det billigste luftfartsselskab i USA. Når direktøren skulle tage beslutninger, spurgte han simpelthen sig selv, om den pågældende beslutning ville være med til at gøre American Airlines til det billigste luftselskab.
Betød det, at var nye udgifter, som firmaet kun kunne tjene hjem igen ved at forhøje billetpriserne, så blev svaret negativt. Havde det ingen indvirkning på billetprisen eller kunne det være med til at sænke priserne, var der væsentligt større sandsynlighed for et positivt udfald.
Hvem er jeres målgruppe?
Med målsætningen for jeres tilstedeværelse på plads, bliver det næste store skridt, at få defineret jeres målgruppe nærmere. Til det formål kan I med fordel se nærmere på jeres nuværende kunder og har I allerede f.eks. en Facebook-side, kan I med fordel også hente inspiration derfra.Hvem er jeres målgruppe?
Med målsætningen for jeres tilstedeværelse på plads, bliver det næste store skridt, at få defineret jeres målgruppe nærmere. Til det formål kan I med fordel se nærmere på jeres nuværende kunder og har I allerede f.eks. en Facebook-side, kan I med fordel også hente inspiration derfra.I bør dog også kaste nettet længere ud end dem, I allerede har fat i. For måske findes der andre målgrupper, der kan være lige så eller måske endnu mere interesserede i jeres produkter eller tjenesteydelser. Det er noget sværere at finde ud af, men med lidt hjælp fra Google og de sociale medier, kan det lade sig gøre.
Geografi og demografi
Med målgruppe mener vi ikke kun en definition af målgruppens geografi og demografi, men det vender vi tilbage til lige om lidt.
Geografi og demografi har naturligvis også betydning og har I en Facebook-side kan I få nogle gode input derfra, ligesom jeres eksisterende kunder kan bidrage med masser af interessante data. Det kræver kun, at I husker at få dem indsamlet eller tør spørge om dem.
Geografien er ikke kun begrænset til et bestemt land, men kan meget vel også være mere lokalt funderet alt efter hvilke produkter I sælger og hvor jeres tilstedeværelse er stærkest — IRL eller online.
Demografi handler om køn, alder, indtægt, husstandsstørrelse og så videre. Facebook giver nogle simple geografiske og demografiske oplysninger, som I kan få vist ved at klikke på Personer i menuen til højre på Indblik-siden på jeres Facebook-side.
I kan også hente en del oplysninger gennem jeres kundedatabase, men de mere kildne oplysninger om indtægt og husstandsstørrelse m.v. kræver, at I spørger om dem — og det er ikke altid helt nemt, især fordi folk er lidt forsigtige med at oplyse den slags, hvis de ikke kan se relevansen af at give jer oplysningerne.
Hvad går målgruppen op i?
Det der gør hele forskellen for jer og det I for alvor kan bruge, når I skal til at producere content marketing og andet indhold på siden, er imidlertid ikke geografi og demografi.
Det handler nemlig væsentlig mere om, hvad det er, målgruppen går op i, interesserer sig for og — allervigtigst — hvilke problemer og udfordringer, de bakser med, hvad der bekymrer dem og hvad de drømmer om.
Det handler også om deres holdninger, deres livsstil og hvilke forventninger de har til firmaer som jeres og de produkter og tjenester, I sælger. Hvad mener de om dem og hvor vigtige de behov produkterne og tjenesterne dækker, at få dækket for målgruppen.
Igen er det oplysninger og viden, der kan være svære at få indsamlet. Men mange af dem, kan I hente inspiration til og viden om, ved at se på, hvad folk spørger om, når I snakker med dem om jeres produkter eller tjenester, samt hvad de kontakter jeres kundeservice om, når de først har købt af jer.
Andre er I nødt til at indsamle enten ved at spørge målgruppen eller ved at kigge i diverse statisktisk materiale eller andres undersøgelser af jeres målgruppe.
I kan også finde rigtig god inspiration og viden, ved at kigge på, hvad folk søger efter på Google. Men det vender vi tilbage til lidt senere.
Det er alle disse “bløde oplysninger”, der er den vigtigste del af målgruppeanalysen. For det er som sagt dem, I skal bruge, når vi lidt senere skal til at definere, hvad det er for indhold I skal have på jeres side og hvad tilgangen til indholdet skal være.
Hvor befinder målgruppen sig
Den næste interessante parameter i målgruppeanalysen er at finde ud af, hvor målgruppen befinder sig — og om den i det hele taget har et sted, hvor dens interesser, problemer og lignende med relation til jeres produkter og tjenester, bliver omhandlet. For findes det ikke, kan I måske skabe det sted, der mangler.
Men som oftest findes der allerede blogs, hjemmesider, Facebook- eller grupper på andre sociale netværk eller sektioner på nogle af de større online og trykte mediers hjemmesider, der omhandler de emner, der er relevante for jeres målgruppe. Måske ligger de enkelte delemner spredt rundt omkring eller også er de samlet på et sted.
Få kortlagt hvilke websites og sociale medier, målgruppen bruger i dag. Senere ser vi så nærmere på, hvordan I kan bruge disse steder i jeres online markedsføring, samt hvordan I kan skabe jeres eget medie, der kan tiltrække og fastholde målgruppen med relevant indhold.
Persona-opbygning
På baggrund af alle de geografiske og demografiske informationer, I har opsamlet, bør det nu være muligt at opstille en eller flere personaer.
Personaer er ærketyper, der beskriver relevante kendetegn ved typiske personer i målgruppen. Her taler vi personbeskrivelser på helt samme måde som, når du skal fortælle om en bestemt person til en, du taler med.
Det handler ikke bare om hårfarve, alder og køn, men også om hvilken type bil de kører i, hvordan deres skrivebord på arbejdet ser ud, hvilke tv-programmer de ser, hvor de får deres nyheder fra og så videre og så videre.
Personaerne kan bruges, når I skal til at udvikle indhold til jeres målgruppe. For det er altid nemmere at skrive til en konkret person end til en flok statistiske oplysninger. Lidt lige som når du vil skrive noget, så selv din gamle mor kan forstå det.
På samme måde bliver det nemmere at skrive det, så den pågældende persona kan forstå det. For er personabeskrivelsen detaljeret nok, ved du også hvilke referencer du f.eks. kan bruge i dine tekster etc.
Man kan nemt overgøre persona-beskrivelser og man kan nemt gætte forkert. Så brug det kun i det omfang, det er nødvendigt og giver mening. Det er ikke den hellige gral, men et praktisk hjælpemiddel.
Søgeordsanalyse
Næste skridt er at finde ud af, hvilke termer målgruppen bruger om det emneområde, I arbejder med, og de produkter og tjenester I sælger, samt hvilke spørgsmål de har om dem.Her er en søgeordsanalyse den moderne for marketingsanalyse. For ved at se på hvilke søgeord inden for jeres emneområde, der er flest der søger på og hvilke longtails de søger på, kan I få uvurderlig indsigt i, dels hvad I skal udvikle indhold om og hvad folk kalder tingene.
Hvilken terminologi bruger målgruppen
Inden for jeres branche er der sikkert en særlig teminologi, som I er bruger. Fagord, begreber og måder at sige tingene på.
Men det er ikke sikkret, at tingene hedder det samme hos jeres målgruppe. For de har måske ikke helt det samme indgående kendskab til de rigtige fagudtryk.
I stedet bruger de måske lægmandstermer eller mere beskrivende vendinger om de ting, som i har helt præcise ord for.
Men forsøger I at ranke for de rigtige fagord i jeres tekster, er det ikke sikkert, at det giver nogen nævneværdig trafik af den målgruppe, I forsøger at ramme.
For kalder de tingene noget andet, er det det det bruger, når de søger efter jeres emner, produkter eller tjenester på Google. Så selv om I måske synes, det virker hamrende uprofessionelt, så kald en spade for en spade og en skovl for en skovl. I er nødt til at bruge brug de ord, målgruppen søger efter, hvis I vil have trafik til siden.
Hvilke ord det drejer sig om, finder I ud af i forbindelse med jeres søgeordsanalyse. Brug værktøjer som Google Keyword Planner, Ubersuggest eller Keywordtool.io til at finde dem.
Longtails — hvad spørger målgruppen om
Longtails er en særlig gruppe søgeord, der består af længere fraser, oftest formuleret som spørgsmål. Betegnelsen kommer af longtail-begrebet, der blev defineret af Wired-stifteren Chris Anderson tilbage i starten af dette århundrede.
Longtails er interessante fordi de er forholdvis meget nemmere at ranke på. Det gør dem interessante at forsøge at få gode placeringer på, selv om der kun er relativt få søgninger på dem hver måned.
Samtidig bliver de mere og mere relevante, da folk i dag er på vej væk fra kun at bruge enkeltord i deres søgninger, men i stigende grad bruger spørgsmål eller flere ord i søgningerne, for at afgrænse søgeresultaterne mere.
Endvidere gør muligheden for at bruge talegenkendelsesfunktioner som Siri og lignende på mobiltelefonen, det mere relevant at ranke for longtails. Her anvender folk spørgsmål som søgeord, for at aktivere søgefunktionen i talegenkendelsen.
Google giver dig som regel nogle af de mest almindelige longtails som valgmuligheder, så snart du begynder at skrive noget i søgefeltet på Google.
Du finder også søgeforslag med de mest populære søgninger nederst på første side i søgeresultaterne, lige som du kan købe deciderede longtail-værktøjer som Longtail Pro til at grave longtails-søgninger ud af Google.
Hvad ranker konkurrenterne for
Et andet godt sted at finde inspiration og viden om, hvilke søgeord I med fordel kan ranke på, er at se nærmere på, hvad jeres konkurrenter ranker på.
Brug værktøjer som Searchmetrics eller SEMrush til at smugkigge på, hvilke søgeord jeres nærmeste konkurrenter ranker på.
Her kan du også finde ud af, hvor stærke konkurrenterne er inden for jeres branche og hvor I selv ligger placeret, ligesom du kan få gode ideer til, hvilke websites og medier konkurrenterne anvender til at generere trafik, ved at se på, hvilke sites der linker til dem.
Du kan også bruge et værktøj som Ahrefs til at få mere indblik i, hvem der linker til både dig og dine konkurrenter. Den kan vi også bruge til noget, når vi senere skal til at opbygge trafikkanaler til jeres sider.
Indhold og indholdsstruktur
Ud fra søgeordsanalysen får I et overblik over hvilke søgeord, det kunne være interessant at komme til at ranke for, samt hvilke emner, I skal omhandle på jeres hjemmeside.
Ud fra listen kan I også opbygge en struktur for hjemmesiden, så I få lagt den rigtige vægt på de forskellige søgeord efter divisen: Jo højere i sidens indholdshieraki, søgeordet er placeret, jo vigtigere er det for jer.
Det er bl.a. sådan Google finder ud af de enkelte søgeords vigtighed for jeres side. Men også faktorer som f.eks. intern linkbuilding har betydning for dette.
På dette tidspunkt ser I udelukkende på indholdsemnerne ud fra søgeordene og rangerer dem efter vigtighed.
Hvordan vil I adskille jer fra konkurrenterne
Med viden om jeres målgruppe, hvilke ord de anvender til at søge efter indhold, der er relevant for jer, hvilket emner der skal behandles på jeres side, samt jeres formål og målsætning for jeres tilstedeværelse på nettet, er det på tide at finde ud af, hvordan I skaber indholdet til jeres side.Det skal være indhold, der på samme tid:
- Giver jer de bedste placeringer i søgeresultaterne
- Tiltrækker de rigtige besøgende
- Får de besøgende til at huske og lægge mærke til jer.
Hvor det første punkt primært er et spørgsmål om god søgemaskineoptimering i det indhold, I udvikler, kræver de sidste to punkter noget mere tankevirksomhed og planlægning.
Hvorfor skal jeres indhold adskille sig fra konkurrenternes
Men hvorfor skal jeres indhold dog adskille sig fra konkurrenterne og er den eneste måde at adskille sig fra de andre på ikke, at komme alt for mange holdninger og meninger om indholdet ind i teksterne?
Svaret på det første spørgsmål er indlysende nok: Skriver I nøjagtigt det samme som alle andre og har nøjagtig den samme tilgangsvinkel og de samme meninger som alle andre, bliver det svært at adskille jer fra jeres konkurrenter.
Siger I det samme på samme måde som alle andre, får I heller ikke givet folk et billede af, hvorfor de skal vælge jer frem for nogle af jeres konkurrenter.
Hvad er det, der adskiller jer fra de andre på markedet og hvorfor er det I gør, meget bedre end den måde konkurrenterne løser opgaverne på?
Men det er nok svaret på det andet spørgsmål, der kan få det til at gibbe i mange erhvervsledere. For I skal jo helst ikke skrive tingene på en måde, så I kommer til at sige noget, der kan skæmme folk væk. Det er sælgerens evindelige problem. Man må endelig ikke lufte for mange meninger eller have for mange holdninger til det, man sælger.
Men det er jo lige præcis det, der fortæller folk noget om, hvorfor det er, at I gør tingene på en anden måde og hvad der adskiller jer fra alle andre. I behøver jo ikke at skrive det på en stødende måde — bare at skrive tingene som de er.
For hvad er alternativet: En tilværelse i ligegyldighedens ødemark, hvor I bare bliver endnu et firma i den store grå masse, der siger det samme som alle andre.
For hvad er det, der om noget adskiller de største virksomheder i de forskellige brancher fra de andre? Jo, folk har en mening om dem. Enten hader de dem eller også elsker de dem. Der er ikke rigtig nogen, hvor folk stopper op og siger: Tjo, de er da OK, sådan…
Bare OK er ikke godt nok. Så er I bare en af den grå masse. Nej, har folk en holdning til jer, har I sat jer selv på landkortet.
Så det er enten eller — der findes ikke noget både/og.
Hvad er din særlige tilgangsvinkel
Det betyder dog ikke, at I absolut skal gå efter at udfordre folk på deres holdninger. Nej, I skal fokusere på at finde jeres særlige tilgangsvinkel til det emne, I skaber indhold om. For viden og fremgangsmåder kan enhver kopiere, men vinklen på det, kan de ikke stjæle, uden at alle og enhver ved, hvor den kommer fra.Den særlige vinkel kan komme gennem den erfaring I har med emnet, jeres produkter og tjenester eller jeres kunder. Har I en særlig indsigt i den målgruppe, I skriver til, kan I bedre finde den unikke vinkel, der gør, at folk husker jer.
Derved kan I sætte jer selv på landkortet og skabe unikt indhold, der ikke bare kan plagieres af den første, den bedste teenageskribent, som jeres konkurrenter sætter til at skrive indhold til deres sider. Livserfraing og indgående viden kan ingen kopiere.
Det behøver heller ikke være på selve det I skriver eller siger, I adskiller jer. Det kan også være præsentationen af det, som når Chili-Klaus for at udbrede kendskabet til chili, udfordrer forskellige kendisser til at spise voldsomt stærke chilier sammen med ham.
Redaktionelt manifest
Når I har fundet jeres særlige tilgangsvinkel til indholdet, så det giver folk noget at huske jer og jeres indhold på, er det vigtigt at få formuleret et redaktionelt manufest. Det kan I bruge både internt blandt den gruppe mennesker, der udvikler indhold til siden og ud mod publikum, når I skal forklare dem, hvad det er I har at tilbyde dem.
Det redaktionelle manifest bør definere:
- Hvem der er målgruppen
- Hvilke typer indhold der anvendes
- Hvad udbyttet er for målgruppen
F.eks. har vi defineret dette redaktionelle manifest for vores hjemmesides indhold:
“YES-Marketings hjemmeside er det sted, hvor online-medier- og webshopejere gennem artikler, podcasts og videoer kan finde brugbar viden, inspiration, råd, indsigt og værktøjer til at producere kvalitetsindhold, der får gode placeringer i søgemaskinerne og tiltrækker, fastholder og konverterer besøgende til kunder”
Altså er:
Målgruppen: Online-medier- og webshopejere
Indholdstyperne: Artikler, podcasts og videoer
Udbyttet: viden, inspiration, rådgivning, indsigt og værktøjer til at producere kvalitetsindhold, der får gode placeringer i søgemaskinerne og tiltrækker, fastholder og konverterer besøgende til kunder.
Med det rigtige redaktionelle manifest bliver det meget nemmere at tage stilling til, hvilket indhold der skal produceres og og om du skal sige ja eller nej til f.eks. linkbuilding tilbud, indhold som andre tilbyder og hvad du nu eller kan komme ud for af udfordringer omkring jeres indhold.
Alle ideer der kommer på bordet, kan simpelthen vurderes på, hvorvidt det foreslåede indhold lever op til målsætningen eller ej?
Rejsen fra de opdager jer og til de bliver kunder
Med målgruppen, emnerne og det redaktionelle manifest på plads, er det blevet tid til at se nærmere på, hvordan du får opdelt indholdet i det, der skal tiltrække, det der skal fastholde og det, der skal konvertere.Endvidere er det på tide at lægge en strategi for, hvordan du får skabt mange forskellige veje fra de steder, hvor jeres målgruppe befinder sig og ind til jeres hjemmeside eller webshop.
Det er dels et spørgsmål om, hvilke medier og kanaler, I har adgang til ud over jeres hjemmeside eller webshop, hvilke indholdstyper I vil anvende og hvordan I mikser jeres indhold, så I får skabt en masse trafikskabende kampagner, der giver jeres målgruppe forskellige måder at opdage jer på og blive fastholdt på, når først de lander på jeres hjemmeside.
Hvilke medier eller kanaler har I adgang til
Målet for alle de rejser, I skaber for jeres besøgende, er, at de skal lande på jeres hjemmeside, så I får mulighed for at fortælle dem mere om jeres firma og dets produkter og tjenester.
Det gør I dels gennem synlighed i søgeresultaterne og dels gennem at have indhold placeret på de hjemmesider eller andre online medier, hvor den relevante målgruppe tit kommer på besøg.
Trafikken skabes gennem links, der enten kan være:
- Fortjente
- Købte eller
- Ejede.
Fortjente links er dem, andre har valgt at give jer, fordi I har udgivet noget relevant indhold, som de mener har en kvalitet, der gør det interessant for dem at linke til. Det er ikke links I kan kontrollere og de kommer derfor spontant. Men de kan sagtens skabe rigtig meget trafik og give jer god link-juice til jeres placering i søgeresultaterne.
Det kan også være links, der kommer fra nyheds- eller andre online medier, der omtaler jeres firma eller jeres indhold. I alle tilfælde er det et spørgsmål om, at I ikke selv har gjort noget aktivt for at få linket (udover måske at udsende en pressemeddelelelse).
Købte links er dem, I på en eller anden måde har betalt for. Enten i form af indhold, som I har leveret til en side, hvor I har fået lov til at linke hjem til jeres egen hjemmeside som betaling for indholdet.
Det kan også være omtaler af jeres produkter hos bloggere eller andre, der har fået produktet som betaling for at teste og omtale det. Denne type “betalte” links kan give bagslag for jeres placeringer i søgeresultaterne, hvis bloggeren eller online mediet ikke tydeligt gør opmærksom på, at de er sponseret.
Men gør de det, giver det som sådan ikke nogen form for linkjuice, men kan sagtens give masser af målrettet og udbytteri trafik hjem til jeres side alligevel.
Endelig er der de links, der kommer fra sider, som I selv ejer. For er der ikke allerede et online medie, der omhandler de emner og problemstillinger, der er relevante for jeres produkter eller tjenester, er det oplagt at skabe en blog eller et decideret onlinemedie, der omhandler det og så linke derfra og hjem til jeres website.
Igen har det sjældent de store indflydelser på placeringerne i søgeresultaterne, men kan sagtens tiltrække en masse relevant trafik til jeres side eller shop.
Midlerne
Når I har afsøgt mulighederne for at skaffe trafik fra forskellige medier og kanaler, er det på tide at se på, hvilke midler I har til at skabe indhold til disse kanaler, samt hvad det er for indhold, I skal have på de sider, som I skaber trafikken til.
Den mest almindelige løsning er at skabe noget godt content marketing indhold i form af f.eks. en infografik, en video, et podcast, et long read eller en landingsside og så skabe links til den fra artikler, blogindlæg eller andre former for indhold fra andre sider på nettet.
Trafikken kan også sikres gennem bannerannoncer, affiliate links, Adwords eller Facebook reklamer eller komme fra poster på de sociale netværk. Mulighederne er mange og for hvert enkelt stykke content marketing indhold, du skaber, er det det vigtigt at skabe flere forskellige kanaler, der kan skaffe besøgende til siden.
Kampagner
Måde du gør det på, er at skabe forskellige kampagner. Hver kampagne består af en side på jeres hjemmeside eller webshop og så forskellige typer indhold, der placeres strategisk på forskellige betalte og ejede medier.
Samtidig kan du også gøre relevante hjemmesider, blogs og online medier opmærksom på den pågældende side på jeres hjemmeside og så håbe på, at de skaber fortjente links hjem til den.
En kampagne kan f.eks. være at skabe et long-read — altså en artikel på mange tusinde ord — der rammer en masse longtail-søgninger om emnet for artiklen. Long-read’et placeres på jeres hjemmeside og du skal nu til at fine linkmuligheder.
F.eks. kan du skabe en række artikler om delemner fra long readet og udgive dem rundt omkring, poste nogle debatskabende indlæg på forskellige Facebook- og grupper på andre sociale medier eller et blogindlæg på nogle af de ledende medarbejeres LinkedIn-profiler.
Alle linker på forskellige måde og i forskellige sammenhænge hjem til long-read’et på hjemmesiden og fra dette er der igen links til andre relevante sider, blogindlæg eller lignende på jeres egen hjemmeside.
Endelig kan du oprette Adwords-annoncer på relevante søgeord for long-read’et eller oprette Facebook-annoncer, der rammer den relevante målgruppe for long-read’et på Facebook.
Kampagner bør bygges hele tiden, men ved hele tiden at have det med i planerne allerede fra starten og tænke kampagner ind i planlægningen af jeres indhold på hjemmesiden, kan du skabe rigtig mange forskellige veje ind til den.
Hvordan fastholder du dem, når de først er kommet ind?
Et er at skabe mange veje ind til jeres hjemmeside eller webshop. Noget helt andet er at holde på folk, når de først er landet på siden.En effektiv måde at gøre det på, er ved at lokke med noget relevant indhold, der også kunne være interessant at læse. Det kan være indhold der uddyber det, de allerede har læst, beslægtet indhold eller indhold, som I ved også er interessant for målgruppen.
Ved at skabe en interessant intern linkbuilding fra de enkelte sider og gå efter at skrive ankertekster på linkene, der pirrer folks nysgerrighed. Det handler også om, at skabe et fængende design på siderne, der fremhæver elementer som f.eks. relevante poster på jeres blog eller peger videre til håndplukkede artikler, som I ved, folk der har læst denne pågældende side, næsten altid også interesserer sig for, kan I fasthold folk længere og måske ligefrem skabe en rejse for dem, der bringer dem rundt til de vigtigste og mest relevante sider på jeres hjemmeside eller webshop.
SEO-strategi
Da Google ser alle SEO-faktorerne for jeres side, når de skal placere de enkelte sider i søgeresultaterne, er det vigtigt, at I får søgemaskineoptimeret alle siderne på hjemmesiden eller webshoppen fra starten.
Der er er det vigtigt at se på, hvilken værdi hver enkelt stykke indhold kan tilføre jeres hjemmeside eller webshops placering i søgeresultaterne, allerede når indholdet planlægges.
Derved kan I sikre, at I får brugt de rigtige ord, fraser og longtails i indholdet og at teksten er skrevet, så den giver mest mulig vægt til søgeresultaterne.
Det gælder ikke bare selve ordvalget, men også at I får brugt synonymer og beslægtede ord og termer, der gør det muligt for Google at regne den semantiske sammenhæng ud. Den bruger Google til at finde ud af, hvilke betydninger af de enkelte søgeord og søgefraser, de skal vise jeres side for.
Skal de f.eks. finde ud af, om jeres side skal ranke for f.eks en fisker eller bildesigneren Henrik Fisker, skal I sørge for at inkludere ord som “kutter”, “fiskenet”, forskellige fiskearter og så videre, hvis det er fiskerene på havet, I omtaler og mandens navn, “bildesigner” og diverse bilmodeller, han har designet.
Læsedesign
Det er også vigtigt at tilrettelægge teksten, så den bliver så nem at afkode på websiden som muligt. Folk hader at læse på nettet, så gør det nemt at skimme teksten.
Brug den journalistiske nyhedstrekant til at disponere teksten, så folk kan nøjes med at læse overskrift og manchet.
Sørg også at overskriften fænger og giver den vigtigste fordel ved at læse artiklen, samt skriv en god manchet der opsummerer de vigtigste pointer og budskaber og giver lyst til at læse mere.
Opdel teksten i mange korte afsnit med brug af beskrivende mellemrubrikker. Kan man få de vigtigste pointer ud af teksten ved kun at læse mellemrubrikkerne, har man gjort livet nemt for folk.
Sørg også for at opbygge hvert afsnit, så den første sætning indeholder det vigtigste budskab eller den vigtigste viden — og resten af sætningen fylder de nødvendige detaljer på. Altså genbrug den journalistiske nyhedstrekant på afsnitsniveau.
Skab en skrivevejledning der understreger disse pointer og eksemplificerer, hvordan det implementeres i det indhold, I har på siden.
