Vælg en side

Dår­lig kom­mu­ni­ka­tion star­ter hos afsen­de­ren!

5 typi­ske kom­mu­ni­ka­tions­fejl, som vi alle begår – og hvor­dan du und­går dem!

Sid­der du tit til­ba­ge med følel­sen af, at folk ikke har for­stå­et det, du har sagt eller bedt dem om? Så er du måske tæt­te­re på årsa­gen til den dår­li­ge kom­mu­ni­ka­tion, end du bry­der dig om. For alt for ofte spæn­der vi selv ben for folks for­stå­el­se af vores bud­skab på grund af 5 gan­ske simp­le kom­mu­ni­ka­tions­fejl. Hel­dig­vis kan du nemt ret­te op på dem, når først du ken­der dem. Få dem her!

‚Det er fru­stre­ren­de ikke at bli­ve for­stå­et! Det gæl­der, uan­set om det er din part­ner, dine børn, kun­der­ne eller dine kol­le­ga­er, der ikke fat­ter, hvad det er, du siger. Eller ikke gør det, som du for­ven­te­de, de vil­le, ud fra de instruk­tio­ner du har givet dem.

Bekla­ge­lig­vis er det desvær­re ofte os selv, der ska­ber dår­lig kom­mu­ni­ka­tion. Det sker, for­di vi begår nog­le helt grund­læg­gen­de fejl, når vi for­sø­ger at over­brin­ge vores bud­skab til dem, vi ger­ne vil have til at rea­ge­re på det. Det ska­ber dår­lig kom­mu­ni­ka­tion, som det er nemt for mod­ta­ger­ne at mis­for­stå.

Sær­ligt er der 5 kom­mu­ni­ka­tions­fejl, som for alvor kan spæn­de ben for for­stå­el­sen af dit bud­skab. Det er fak­tisk ret ind­ly­sen­de fejl, når først du ken­der dem. Sam­ti­dig er de nem­me at ret­te op på, når du først har øje for dem. Så når først du har læst den­ne arti­kel, kan du nem­me­re fan­ge og ret­te de 5 typi­ske kom­mu­ni­ka­tions­fejl, før de spæn­der ben for dit bud­skab.

Du er for tæt på bud­ska­bet

En af de mest udbred­te årsa­ger til dår­lig kom­mu­ni­ka­tion skyl­des ind­sig­tens for­ban­del­sen. For­di du er så godt inde i det bud­skab, du ger­ne vil for­mid­le, tæn­ker du, at folk straks for­står det, når bare du for­kla­rer det helt over­ord­net. Der­for mener du også, at det er nok at sige det én gang!

Men det sva­rer lidt til at slå ryt­men til et vers i en sang og så bede til­hø­rer­ne om at gæt­te, hvad det er for melo­di, der er tale om. Men til­hø­rer­ne hører kun takt­sla­ge­ne, du slår an. Du hører til gen­gæld hele melo­di­en for dit indre øre, mens du slår ryt­men. Det gør det nær­mest ufor­stå­e­ligt for dig at for­stå, at de ikke kan høre det. Men totalt umu­ligt for til­hø­rer­ne at gæt­te, hvad du spil­ler.

Sam­ti­dig skal du huske på, at folk skal høre et bud­skab gen­ta­gen­de gan­ge, før de i det hele taget begyn­der at læg­ge mær­ke til det. Og end­nu fle­re, før de begyn­der at for­hol­de sig til det. Så selv­om du synes, du har sagt det 1.000 gan­ge før, kan du roligt sige det en gang til.

Du invi­te­rer ikke folk ind i histo­ri­en

Sam­ti­dig bety­der dit ind­gå­en­de kend­skab til det bud­skab, du vil over­brin­ge, at du glem­mer at se det fra til­hø­rer­nes side. Eller måske slet ikke kan for­stå, at der er nogen, der ikke ser det på sam­me måde som dig.

Der­ved får folk svært ved at se rele­van­sen i det, du siger – og så slår hjer­nen fra hos dem, for­di det ikke vir­ker som noget, de behø­ver at bru­ge tid og hjer­ne­ka­pa­ci­tet på at for­stå.

Skal du have folk til at for­hol­de sig til eller rea­ge­re på dit bud­skab, er du nødt til at præ­sen­te­re det på en måde, som giver mening og rele­vans. Du skal kort sagt få det, du siger til at hand­le om dem, der skal for­stå det – og ikke om dig selv.

Du for­sø­ger at impo­ne­re til­hø­rer­ne

Måske er du lidt bek­lemt ved hele situ­a­tio­nen eller i tvivl om, hvor­vidt du har den ret­te tro­vær­dig­hed over for dem, du vil have til at for­stå dit bud­skab. Der­for gri­ber du til at bru­ge en mas­se fag­ud­tryk og svæ­re ord for lige­som at under­stre­ge din auto­ri­tet og viden på områ­det.

Det får dit bud­skab til at vir­ke meget mere kom­pli­ce­ret at for­stå, end det er. Det øger risi­ko­en for, at folk luk­ker af for det, du siger, for­di det vir­ker svært at fin­de ud af.

Du glem­mer at for­tæl­le, hvor godt – eller skidt – det bli­ver

Net­op for­di du er så godt inde i bag­grun­den for dit bud­skab, reg­ner du også med, at folk selv kan reg­ne ud, hvad der sker, hvis de for­står og rea­ge­rer på det, du siger.

Eller kan reg­ne ud, hvor galt det kan gå, hvis de ikke gør.

Men det er langt fra til­fæl­det. Især, hvis dit bud­skab omhand­ler noget – f.eks. et pro­blem – som til­hø­rer­ne slet ikke har ind­set eller opda­get, er rele­vant for dem end­nu.

Så skær det ud i pap for til­hø­rer­ne – og gør det ger­ne med en beskri­vel­se, der er så visu­el, at de nemt kan se det for sig.

Du mang­ler at defi­ne­re præ­mis­sen for det, du vil sige!

Er du godt inde i dit stof, kan du nemt sprin­ge rundt i det eller selv læg­ge det til, der mang­ler, for at du selv kan for­stå det. Men det kan dine til­hø­re­re ikke.

Der­for kan det, du siger eller skri­ver nemt kom­me til at vir­ke rodet og for­vir­ren­de.

Her kan du med for­del hen­te hjælp fra fil­mens og tea­te­rets ver­den. Her arbej­der manuskript­for­fat­te­re med begre­bet ”præ­mis”. Den defi­ne­rer, hvad det er, du vil for­tæl­le med din histo­rie i en enkelt sæt­ning. Det sva­rer til det bud­skab, du ger­ne vil kom­mu­ni­ke­re.

Der­for bør du altid star­te med at få bud­ska­bet for­mu­le­ret klart og tyde­ligt i en enkelt sæt­ning. Der­ved bli­ver det nem­me­re at huske. Det sik­rer, at du får sagt det på sam­me måde hver gang – og at folk nem­me­re opfan­ger og husker det.

Sam­ti­dig opnår du en anden for­del. Når først du ken­der præ­mis­sen, kan du bru­ge den som et fil­ter for, hvad du ellers skal have med, når du kom­mu­ni­ke­rer dit bud­skab. Støt­ter det, du vil have med op om bud­ska­bet, skal det med. Til­fø­jer det nog­le detal­jer eller per­spek­ti­ver, der er irre­le­van­te eller ska­ber støj i sam­men­hæn­gen, skal det ikke.

Der­ved kan du nemt få fjer­net irre­le­van­te infor­ma­tio­ner, som bare ender med at for­vir­re mål­grup­pen. Det gør det, du siger eller skri­ver nem­me­re at for­stå. Sam­ti­dig sør­ger det for, at der kom­mer en rød tråd i frem­stil­lin­gen – og at du får kom­mu­ni­ke­ret bud­ska­bet ens­ar­tet og præ­cist hver gang, du gen­ta­ger det.

Hvor­når har de så for­stå­et det?

Først den dag du hører en fra din mål­grup­pe gen­ta­ge bud­ska­bet ordret, har han eller hun for­stå­et det. For i vir­ke­lig­he­den er al kom­mu­ni­ka­tion et spørgs­mål om at huske det, du har hørt og rea­ge­re på det, som det er ønsket.

Så lyt efter, om folk begyn­der at gen­ta­ge det, du har sagt, og glæd dig så over din suc­ces, når først det sker.

Lad os hjæl­pe dig med at und­gå dår­lig kom­mu­ni­ka­tion

Vil du ska­be det bed­ste grund­lag for din kom­mu­ni­ka­tion, så din mål­grup­pe får nem­me­re ved at opfan­ge, for­stå og rea­ge­re på dit bud­skab?

Så kan vi hjæl­pe dig med at læg­ge en kom­mu­ni­ka­tions­plan og ska­be en storytel­ling, der får dit bud­skab til at gå rent ind. Og sik­rer, at du altid siger det på sam­me måde, uan­set hvor og i hvil­ken sam­men­hæng du gen­ta­ger det.