Er der ikke noget på spil, er der ingen grund til at reagere
Hvor spændende er det at se en film, hvor helten ikke er i fare, eller ikke har noget på spil? På samme måde kan det at italesætte, hvad der er på spil for dine kunder være med til at få dem til at gribe til handling. Alligevel glemmer vi tit at bruge frygten i vores markedsføring. Læs med, og se hvordan du få skabt mere spænding i din markedsføring!
Som mennesker har vi to grundlæggende to forskellige motivationsfaktorer, som kan få os til at reagere: Muligheder og trusler.
Så enten reagerer vi, fordi vi har mulighed for at opnå noget godt, som vi ønsker os. Eller også, fordi vi er nødt til at afværge en fare, som truer os på vores liv, sundhed eller indtjening.
Hvilken af de to faktorer er den største motivator for os?
Lad os tage et eksempel: Hvad vil du kæmpe mest for:
A: At undgå, at du mister 10.000 kroner?
B: At gøre noget, så du tjener 10.000 kroner?
Jeg gætter på, at du svarede A. For vi vil altid gå længere for ikke at miste noget, end vi vil kæmpe for at opnå noget nyt. Sådan har det været siden urtiden. For mistede vi vores f.eks. madforråd, ville vi få sværere ved at komme igennem vinteren.
Det skjulte marketing-es!
Men selv om meget har ændret sig siden urtiden, er vores indbyggede frygt for at miste noget – om det er føde, velstand eller anseelse – stadig en meget kraftig motivator for os.
Det bør du udnytte i din markedsføring. Bare det at drysse en lille smule frygt ind i dit marketingbudskab, er nok til at skabe en reaktion. Det kan være en enkelt sætning eller et lille, kort afsnit, der:
- Får dem til at spekulere på, hvad det vil koste dem, ikke at få løst det problem de har
- Italesætter den risiko de løber, ved ikke at gøre noget aktivt for at beskytte sig bedre
- Viser dem, hvilke gevinster og fordele de går glip af i hverdagen på grund af problemet
Bør bruges med måde
Men pas på med ikke at overgøre det. Er der for meget frygt i din markedsføring, risikerer du, at det skræmmer kunderne væk.
At bruge frygt i din markedsføring skal gøres med samme forsigtighed, som når du krydrer din mad med salt. Er der for lidt, kan det ikke smages. Er der for meget, bliver det helt uspiseligt. Og er der lige tilpas, smager det fuldstændigt uimodståeligt.
Slut af med den lykkelige slutning
Når først frygten er italesat, har du fået skabt en spænding i historien bag dit budskab. Den kan du bruge, til at skabe en følelsesmæssig transformation hos de besøgende. Det giver dem en positiv oplevelse med det, de læser – og dermed med dit firma.
Transformationen skabes ved at lukke historien af med at fortælle, hvor godt det hele bliver, når de først har truffet den rigtige beslutning: At købe dit produkt eller din tjeneste.
Så hvis du ikke bruger en smule frygt eller italesætter, hvad der er på spil, får du aldrig skabt en spændende storytelling for dine kunder, der får dem til at handle.
Synes du, det er svært, er det noget, vi kan hjælpe med!
En fast bestanddel af et StoryBrand BrandScript
Med et StoryBrand BrandScript får du sikret, at du har defineret alle de nødvendige komponenter til at skabe en stærk storytelling og et klart budskab i din markedsføring – herunder den helt rigtige portion frygt til at skabe den nødvendige spænding, som får kunderne til at handle.
Sammen med jer får vi defineret jeres firmas BrandScript, og lagt en målrettet strategi for indholdet både på jeres firmas hjemmeside, content- og email-marketing.
Kontakt os i dag, så lægger vi en plan sammen, der skaber større synlighed og vækster din forretning online.