Udnyt disse 5 kognitive principper til at gøre dine tekster mere læsevenlige
Skal du sikre dig, folk forstår, hvad du skriver, er det vigtigt at teksten er nem at forstå. Det gør du ved at udnytte de 5 kognitive principper, vi bruger, når vi skal forstå en tekst. Hvordan du gør det, får du opskriften på her.
Dette siger sig selv, at hvis folk skal have det fulde udbytte af det, du skriver, skal din tekst være let at forstå.
Det kræver en smule indsigt i, hvordan vores hjerne arbejder, når vi skal forstå de tekster, vi læser.
Sådan forstår vi det, vi læser
Når vi læser, bruger vi en række kognitive principper til at drage mening ud af teksten. De gør os i stand til at forstå det, der står. Samtidig bliver vi i stand til at relatere os til det, vi læser.
Særligt er der 5 kognitive principper eller værktøjer, som spiller en afgørende rolle for vores forståelse af en tekst. Det drejer sig om de:
- Fortællinger, teksten indeholder
- Kategorier, der indgår i teksten
- Forbindelser, der er i teksten
- Sammenhænge, teksten giver
- Forventninger, teksten skaber
Kan du skrive teksten, så den understøtter hver af de 5 kognitive principper, vil dem der læser den, opleve teksten som lettere at læse og nemmere at forstå.
Så lad os se nærmere på hver af de 5 principper, og hvordan du understøtter dem i din tekst.
Fortællinger
Hver eneste sætning du skriver, rummer en lille fortælling.
For i hver eneste sætning du skriver, er der nogen eller noget, som gør et eller andet.
🐕🦺 Hunden gør.
⏲ Tiden går.
Fremhæver du fortællingerne i dine sætninger, gør du din tekst lettere at læse 🧐.
Med fare for at lyde som din gamle dansklærer handler fortællingen i en sætning om grundled og udsagnsled:
- Grundleddet ❌ er hovedpersonen – aktøren – i fortællingen.
- Udsagnsleddet ⭕ er den handling, som aktøren udfører.
Ved at samle grundled og udsagnsord tæt ved siden af hinanden først i sætningen, får din læser med det samme overblik over:
- Hvem eller hvad, der vil gøre noget i den her sætning
- Præcis hvilken handling, det er, der foregår i sætningen
Det gør det nemmere for læseren at se det, de læser, for deres indre øje, hvilket igen gør det lettere at forstå teksten.
Så ved at bruge dette lille kneb til at fremhæve den lille fortælling, der er i hver eneste sætning, du skriver, øger du chancerne for, at folk forstår teksten nemmere.
Kategorier
Vi elsker at kategorisere og sætte ny viden i bås med det, vi allerede ved. Det skyldes højst sandsynligvis, at hjernen giver os et skud lykkehormon (dopamin) som belønning, hver gang vi gør det.
Så snart vi begynder at læse, går vi i gang med at kategorisere det, vi læser. Det gør det lettere at forstå teksten, fordi vi kan kategorisere ny viden i teksten sammen med noget, vi ofte allerede har en kategoribetegnelse for. På den måde kan vi samle meget information under den samme betegnelse – og behøver først bruge tid på detaljerne, når vi har brug for at dykke ned i det pågældende emneområde.
Så snart jeg siger ”kat” får du sikkert et overordnet billede af det dyr, kategorien omhandler. Snakker jeg mere specifikt om katten, kan du så åbne kategorien ”kat” i din hjerne, og sammenligne det jeg skriver med de oplysninger du har lagret om f.eks. antallet af ben, pelsens farver og aftegninger, øjenfarver, lyde, lugte og så videre.
Kategorier fungerer med andre ord lidt lige som et stort mentalt skuffedarium, hvor du opbevarer al din viden inden for forskellige interesseområder. Hver gang du har brug for mere detaljeret viden inden for et område, trækker du den pågældende skuffe ud, og finder det frem, du har brug for.
Kategorier opdeler også teksten i sekvenser
Vi ”kategoriserer” også den tekst, vi læser, efter hvordan den er brudt op i afsnit og mellemrubrikker. Det opdeler teksten i en række sekvenser.
Derved får vi både skabt et overblik over teksten, så vi kan koncentrere os om først at forstå og derefter bearbejde teksten sekvens for sekvens. Samtidig hjælper det os med at huske, hvor en bestemt information står i teksten.
Har du svært ved at forstå en tekst, er det oftest fordi, den er svær at kategorisere, og svær at opdele i enheder og sekvenser. Typisk fordi teksten anvender meget lange tekstafsnit, ikke har særlig mange mellemrubrikker, eller ikke har en klar disposition og rød tråd.
Derved bliver det svært at identificere ny viden i teksten og dermed måske ukendte kategorier, samt finde ud af, hvordan indholdet hører til inden for de kategorier, vi allerede har i vores ”skuffedarium”.
Derfor er det vigtigt, at du altid:
- Relaterer ny viden til den viden, som du forudsætter, at læseren allerede kender
- Disponerer teksten, så den samler viden inden for samme kategori på et sted
- Anvender tydelige mellemrubrikker, som skaber logiske, hierarkiske kategorier
- Opdeler teksten i korte afsnit, som kun omhandler én pointe eller ét delemne
Forbindelser
En af de måder, vi skaber sammenhæng i, og forstår det, vi læser, er ved at holde øje med forbindelser i teksten. Enten i form af en rækkefølge eller som en slags årsagsammenhæng eller konsekvens.
Undersøgelser viser, at vi både læser hurtigere og nemmere forstår tekster, som tydeligt fremhæver forbindelserne mellem de emner, som teksten gennemgår. Det får os samtidig til at blive ved med at læse teksten, fordi de tydelige forbindelser leder os gennem teksten sætning for sætning.
Tydelige forbindelser får os til at blive ved med at læse teksten, fordi de hele tiden leder læseren fra den ene sætning til den næste.
Fremhæv forbindelserne i teksten ved at bruge forholdsord og bindeord til at fremhæve forbindelserne.
- Forholdsord forklarer hvordan ting er placeret i forhold til hinanden: ”Blomsten på bordet…”, ”Ånden i flasken…”, ”Himlen over havet…” osv.
- Bindeord fremhæver årsager og sammenhænge. Det er ord som ”og”, ”eller”, ”fordi”, ”da”, ”når” og så videre.
Sammenhængen kan også skabes ved hjælp af vendinger som ”Det betyder, at…”, ”Som følge af… ”, ”Resultatet er…”, “På grund af…” etc.
Ved at fremhæve forbindelserne i teksten skaber du med andre ord en krog i den besøgende på hjemmesiden, som holder ham eller hende på siden for at få alle brikkerne til puslespillet. Det øger chancerne for, at vedkommende forstår dit budskab, og gavner samtidig din sides anseelse hos Google.
Sammenligninger
Sammenligninger skaber relationer til det, din læser ved eller forstår i forvejen. Derfor er det vigtigt, at du hele tiden sætter ny viden i relation til det, du forventer, dine besøgende allerede ved.
Det skaber samtidig en tættere relation til din tekst for dine besøgende. For vi har det med at finde det, vi allerede ved noget om mere interessant og relevant end noget, som vi slet ikke har nogen som helst ide om, hvad er. For vi ved simpelthen ikke, hvorfor det er vigtigt for os at beskæftige os med det.
Så ved at starte med at sammenligne ny viden med noget, som dine besøgende allerede ved, skaber du et bedre udgangspunkt for, at de kommer til at interessere sig for og forstå det ”nye”, du introducerer i teksten. Som en ekstra gevinst bliver det samtidig nemmere for læseren at kategorisere den nye viden, du giver dem.
Du kan skabe sammenligninger ved at skrive ”Det er ligesom…”, og derved sammenligne nye begreber eller emner i teksten med noget, læseren allerede ved. Eller ved at bruge en metafor, som bygger på noget, læseren kender i forvejen.
Metaforer er især velegnede til at forklare komplekse eller abstrakte emner, ved dels at bruge viden eller principper, den besøgende allerede forstår, og dels ved at gøre det nemmere for den besøgende at se det komplekse eller abstrakte emne for sig.
Metaforer gør kort fortalt det svære nemmere at forstå. Det får din tekst til at virke mere klar. Det øger interessen for at læse videre, fordi læseren føler, han eller hun for noget for den tid, de bruger på at læse din tekst.
Forventninger
Din tekst skaber helt automatisk nogle forventninger hos dem, der læser den. Dels til tekstens videre forløb, og dels til, hvad det er, du forsøger at fortælle os.
Forventninger til tekstens videre forløb
Helt ubevist bruger vi det vi har læst til at foretage nogle forudsigelser 🔮 om tekstens videre forløb. Møder vi f.eks. et ”enten”, forventer vi et ”eller”, ligesom et ”både” får os til at forvente et ”og”, og et ”dels” nødvendigvis må efterfølges af et andet ”dels” senere i sætningen.
Tilsvarende har vi nogle grammatiske forventninger til placeringer af kommaer, ordendelser og så videre. Brydes nogle af disse forventninger, bliver vi forvirrede, og sker det for tit, begynder vi at miste tilliden til teksten.
Derfor er det vigtigt, at der er læst korrektur på din tekst, og at du ikke bryder nogle af de sproglige forventninger til ordvalget.
Forventninger til, hvad forfatteren vil
Samtidig forsøger vi hele tiden at gennemskue, hvor forfatteren er på vej hen.
Det gør vi ved at bruge al den viden, vi allerede har om det emne, vi læser om – og når vi tror, vi har forstået det, forventer vi, at teksten underbygger den formodning. Derfor læser vi nogle gange det, vi tror der står frem for det, der rent faktisk står.
Det kan du undgå ved at være ekstra bevidst omkring dit ordvalg, og hvilken viden og hvilke metaforer du bygger teksten på. Derudover kan du bruge overskriften, mellemrubrikkerne og den indledende sætning i hvert afsnit til at skabe de rigtige forventninger hos læseren om, hvad det er for et budskab, du vil give dem.
Brug forventninger til at fastholde læseren
Derudover opstår der også nogle forventninger til det, vi læser, ud fra det vi allerede ved om emnet. Derfor bør du altid – jævnfør sammenligningerne ovenfor – introducere ny viden, ved at starte med at nævne det, du forventer, at din læser ved i forvejen. Derved gør du det nemmere at skabe den rigtige forbindelse til det, de allerede ved.
Samtidig øger du læserens forventninger til værdien af den nye viden, du vil give dem. Det sikrer, at de bliver ved med at læse teksten – også selv om den bliver nørdet. For de bliver mere og mere interesserede i at få den nye viden, din tekst stiller dem i udsigt.
Tænk over, hvordan din tekst bliver forstået
Ved at være bevidst om de 5 kognitive principper, som folk bruger til at forstå din tekst, kan du arbejde mere målrettet med at gøre den forestålig.
Og ellers kan vi hjælpe.
PS.: Vil du læse mere om de 5 kognitive principper og have flere gode råd til at udnytte dem i din skrivning, kan du med fordel købe Kresten Bjergs bog ”Den digitale læser hjerne”. Den er skrevet til faglige formidlere, men bogens skriveråd er også særdeles anvendelige for dig, som arbejder med digital markedsføring.