Sådan får du rytme i din tekst
Rytme er normalt noget, vi forbinder med musik. Men kan du skrive dine tekster, så de skaber et mønster eller en rytme, læserne nemt kan opdage, husker folk nemmere det, de har læst. Læs med, og få mere rytme i dine tekster
Rytmen i en tekst handler både om, hvor varieret din tekst er opbygget. Og hvordan du kan skabe rytme i de enkelte sætninger og afsnit i din tekst.
Bemærk, hvordan punktummet før ”Og” får dig til at lægge trykket på og’et, hvis du læser det forrige afsnit højt. Det flytter dit fokus til den sidste sætning i afsnittet. Et afsnit, som de fleste sikkert vil skrive som en lang sætning med komma i stedet for punktum. Det er også en måde at skabe rytme i teksten på.
Først det med tekstens opbygning
Rytmen i tekstens opbygning handler om længderne på de enkelte afsnit i teksten. Kører du med stort set samme antal linjer i hvert afsnit, ser teksten alt for monoton 🥱 ud rent visuelt. Det gør samtidig teksten sværere at læse, fordi den ikke rigtig er til at få hul på.
Samtidig er der ikke noget, der stikker ud – udover mellemrubrikkerne. Det gør det svært at orientere dig i de enkelte afsnit under hver mellemrubrik.
En kort, en lang …
Derfor skal du variere afsnittenes længde, så du kører med korte og lange afsnit mellem hinanden.
Og fremhæve de vigtigste pointer i teksten i deres eget, korte afsnit.
Det gør dem nemme at få øje på, når folk skimmer teksten – og får skimmeren til at stoppe op og læse mere 🧐, fordi han eller hun bliver nysgerrig.
Der er ligefrem de copywritere, som hævder, at bestemte kombinationer af lange og korte afsnit øger både chancerne for, at folk læser mere af din tekst, og at de køber det produkt, du sælger.
Et godt eksempel er den såkaldte 1–3‑1-regel:
- Et afsnit med en sætning, der kommer med et postulat.
- Et afsnit med tre sætninger, der kommer med argumentationen.
- Et afsnit med en sætning, der konkluderer, eller giver et call to action.
Den fås også i den lidt længere 1–5‑1 og den helt lange 1–7‑1 version. Samt flere andre varianter.
Om det har noget på sig, kan jeg godt have min tvivl om. Men vi lægger ubevidst mærke til og foretrækker noget med mønstre i. Så måske har det virkelig noget på sig.
Dernæst handler det om sætningernes længde
Tilsvarende med sætningernes længde. Kører du fast med lange sætninger, gør det afsnittene sværere at læse – og bruger du hele tiden korte sætninger, bliver teksten alt for staccatoagtig.
(Bemærk i øvrigt tankestregen i stedet for kommaet. Det er en anden måde at skabe rytme på. Samtidig skiller tankestregen sig ud i tekstfladen, når du skimmer teksten).
Igen handler det om at variere længden på de enkelte sætninger i hvert afsnit. Helst skal du holde dem til den korte side, hvis det skal være nemmest for læseren. Og så er Google heller ikke vild med lange sætninger, hvis vi lige skal kaste et SEO-argument ind.
Skab rytme i dine sætninger
Det er ikke kun tekstens sætninger og afsnit, som skaber rytmen 🎶 i teksten.
Vil du for alvor arbejde med rytmen, kan du bruge nogle små, smarte tricks 🧙🏻♀️ til at give de enkelte sætninger og afsnit rytme.
Taktslag i teksten
Taktslag hører normalt til i musik
Men i mange af de slogans og slagord, som bliver brugt både i reklamer og ved demonstrationer, kan du nemt høre taktslagene. Til demonstrationer er de oftest opbygget af et spørgsmål og et efterfølgende svar, som har lige mange stavelser.
Tag f.eks. det gamle slogan ”Hvad skal væk? Barcebäck!” som atomkraftmodstanderne råbte til demonstrationer i både 1970’erne, 80’erne og 90’erne. Du kan næsten høre, hvordan det er muligt at tromme de tre taktslag i både spørgsmål og svar, mens de bliver skreget ud over folkemængden. Og så rimer væk og Barcebäck.
Et andet, nyere slogan kommer fra en demonstration mod hundeloven tilbage i 2017. Her lød det: ”Hvad vil vi ha’?” Svaret var ”Ny hundelov!” Igen er der lige mange stavelser i spørgsmål og svar. Men det manglende rim gør, at det slogan aldrig rigtig kommer helt op at flyve.
Der kan også være forskellige antal stavelser i spørgsmål og svar. Tag f.eks. alle fodboldfans yndlingsslagsang efter en sejer: ”Hvem var det, der vandt i dag?” ”Det var dem fra XXX af!”
Stadig er taktslagene i teksten nemme at høre, ligesom ”dag” og ”af” rimer fortræffeligt efter en ramme øl eller to.
Kan du skabe de samme let hørbare taktslag i f.eks. din overskrift, dine pointer eller dine konklusioner i din tekst, øger du chancerne for, at dine læsere husker dem.
Rim gør teksten mere fængende
Netop rim er et andet trick fra musikkens verden, som giver din tekst mere rytme, og skaber et mønster, der gør den nem at huske.
For skørt kan det kime, men det hjælper at rime!
Det er der masser af eksempler på fra reklamernes verden. Bare sig Haribo! Ja, ikk? Den er go’ (nok) 😋.
Eller hvad med “Gillette — the best at man can get”? Og der var også engang, hvor det hed “Ved du, hvad det bedste er? Legetøj fra BR!” Mange af os hører stadig melodien og især trommen for vores indre øre.
Det gør ”remser” også
Den hellige treenighed er et andet rytme-trick. Plim, plam, plum! (Bemærk, her var der også lige bogstavrim).
For vores hjerne elsker som sagt mønstre, og undersøgelser viser, at vi husker dem bedre – og her er tre lige præcis nok til at skabe et mønster. Så når et produkt er størst, bedst og billigst, husker vi det bedre, fordi der er tre positive egenskaber i rap!
Eller hvad med Ritter Sports ”Kvadratisk! Praktisk! Nemt!”
Bryd gammelkendte mønstre
Omvendt kan det at bryde et kendt mønster også hjælpe med til at gøre teksten nemmere at huske.
“Sig Jolly til din hest”, som det danske forlag i mange år brugte i en Lucky Luke-reklame. Den spillede på den gode gamle “Sig Jolly til din cola”, som ethvert barn at 1960’erne 0g 1970’erne kan huske – bemærkede du i øvrigt 0’et i “og”?
Se, selv små afbræk i mønsteret bliver opdaget!
For sker der noget uventet, har vi også større tilbøjelighed til at opdage og huske det. Det sørger krybdyrhjernen for.
For netop det uventede er tit farligt, og farer er en af de parametre, krybdyrhjernen hele tiden er på vagt over for. Derfor reagerer den kraftigere på uventede ting, og husker det bedre, så den ikke bliver overrumplet en anden gang.
Så omskriv gammelkendte ordsprog, citater og velkendte sproglige treenigheder, eller brug velkendte begreber på en ny måde. Det skal også nok gøre din tekst mere mindeværdig.
Og hvis du gerne vil have lidt hjælp til at gøre dine tekster mere fængende og nemmere at huske, så klik på knappen herunder.