SEO tekster skal være usynlige for læseren
Hvad er SEO tekster
SEO tekster er søgemaskineoptimerede tekster, der er skrevet og disponeret, så de kan skaffe den bedst mulige placering for det søgeord, som teksten omhandler. Indholdet og emnerne i teksten er nøje udvalgt, så de skaber den størst mulige relevans for de besøgende, der har søgt på søgeordet eller søgefrasen i Google.
I dag handler SEO tekster ikke bare om at placere søgeordet de rigtige steder i teksten og nævne det det rigtige antal gange. I stedet er det vigtigt at skabe en god semantisk relevans i teksten omkring søgeordet, så Google bedre kan finde ud af, hvilke betydninger af søgeordet og hvilke søgehensigter, siden med teksten skal vises som et søgeresultat for.
Det kræver kvalitetstekster i stedet for de billige tekster af lav kvalitet, som SEO tekster i mange år var synonymt med.
Hvad er SEO tekster
SEO tekster er søgemaskineoptimerede tekster, der er skrevet og disponeret, så de kan skaffe den bedst mulige placering for det søgeord, som teksten omhandler. Indholdet og emnerne i teksten er nøje udvalgt, så de skaber den størst mulige relevans for de besøgende, der har søgt på søgeordet eller søgefrasen i Google.
I dag handler SEO tekster ikke bare om at placere søgeordet de rigtige steder i teksten og nævne det det rigtige antal gange. I stedet er det vigtigt at skabe en god semantisk relevans i teksten omkring søgeordet, så Google bedre kan finde ud af, hvilke betydninger af søgeordet og hvilke søgehensigter, siden med teksten skal vises som et søgeresultat for.
Det kræver kvalitetstekster i stedet for de billige tekster af lav kvalitet, som SEO tekster i mange år var synonymt med.
Når du skal udvikle SEO tekster i dag, skal du stadig foretage en søgeordsanalyse for at finde ud af, hvilke søgninger det er vigtigt at komme til at ranke for, for at kunne tiltrække de rigtige mennesker til din hjemmeside. Men det er slut med at skrive ligegyldige tekster, bare for at komme til at ranke på et bestemt søgeord. I stedet skal du fokusere på at give folk svar på de søgninger, de foretager – og vel at mærke et svar, de kan bruge til noget.
Tænk dine SEO tekster som trædesten i vandet
Når du skal tilrettelægge SEO tekster til din hjemmeside, skal du se hver enkelt tekst som en trædesten i vandet i den besøgendes rejse fra aldrig at have hørt om dig, dit firma eller dine produkter og så hele vejen frem til, de er blevet kunde hos jer. Jo mere relevant hver enkel trædesten er og jo bedre en oplevelse de giver de besøgende, jo større er chancen for, at du får dem hele vejen frem til at købe noget af jer.
For hver trædesten skal du bestemme dig for, hvorfor den besøgende skal træde ud på den og i hvilken retning du gerne vil sende den besøgende videre, når han eller hun har konsumeret det indhold, der udgør trædestenen.
Hvorfor skal folk træde ud på din trædesten?
Når folk søger på nettet, kan der være flere forskellige hensigter med deres søgning. Samtidig kan der være flere forskellige fortolkninger de søgeord, folk anvender. Googles – og de andre søgemaskiners – formål, er at bestemme den rigtige hensigt og betydning af søgningen og vise nogle søgeresultater, der passer så præcist som muligt til dette.
Så i stedet for at fokusere på et enkelt søgeord til hver artikel, skal du i stedet fokusere på at besvare et af de relevante spørgsmål, folk stiller i relation til de søgeord, du gerne vil ranke for. Hvilke spørgsmål du skal besvare, kan du finde ud af ved at kigge på long tail søgninger og de søgeforslag og forslag til relaterede søgninger, som Google kommer med.
Udvikl SEO tekster, der besvarer de spørgsmål, som folk stiller
Til hvert spørgsmål udvikler du en artikel, som besvarer spørgsmålet i forhold til den hensigt og betydningsmæssige sammenhæng, den besøgende søgte med. Jo mere målrettet du går efter det og jo mere konkret og jo tidligere i teksten, du besvarer spørgsmålet, jo bedre chancer har du for, at dit indhold får en høj placering i søgeresultaterne.
Allerhelst skal du allerede give svaret i underrubrikken – det introducerende afsnit der kommer lige efter overskriften på siden. Er du snedig, får du formuleret svaret på en måde, så det får folk til at læse videre i selve brødteksten på siden. For de 40–70 ord en manchet maksimalt er på, er sjældent nok til at give et uddybende svar.
En god måde at gøre det på, er var at få svaret til at virke overraskende, mere effektivt eller på anden måde skille sig ud fra de svar, folk kan finde på andre hjemmesider. Derved får I også vist folk fra allerførste færd, at når de handler med jer, får de en bedre og mere gennemtænkt løsning.
Sådan finder Google ud af hensigten og betydningen af dine SEO tekster
Når det kommer til at bestemme, hvilke søgehensigter og betydninger af søgeordet, der omhandles i teksten, skal du give Google noget indhold, der gør det nemt at regne den semantiske sammenhæng for søgeordet ud. Derved øger du muligheden for, at dine sider optræder for præcis de søgninger, du har udviklet teksten til at ramme. Det øger igen sidens muligheder for at komme til at optræde højt oppe i søgeresultaterne.
Semantikken i en tekst handler på godt dansk om meningen med teksten – altså hvilken betydning søgeordet indgår i teksten med. Til det formål analyserer Google – og mennesker gør det helt ubevidst – på synonymer, og noget der kaldes for beslægtede termer og evidensord. Udover at fortælle noget om betydningen, fortæller disse ord og vendinger også noget om tekstens faglige niveau.
Alt efter sammenhæng og fagligt niveau har Google – og vi mennesker – således en mening om, hvilke ord teksten forventes at indeholde. Lægfolk og fagfolk bruger jo sjældent de samme betegnelser for den samme ting, ligesom tilstedeværelsen af nogle ord, antyder en bestemt betydning og udelukker en anden betydning for et søgeord, der kan forstås på flere måder. Det er disse ord, der kaldes for evidensordene. Samtidig bør der være nogle relaterede eller beslægtede ord, der udbygger sammenhængen, ligesom forskellige synonymer giver en indikation af, hvad der er en rette betydning af søgeordet i din tekst.
Et simpelt og meget brugt eksempel er, hvordan du eller Google kan afgøre, om en tekst handler om ordet ”panda” i betydningen et dyr eller som navnet på den søgemaskinealgoritme, der er med til netop at gennemskue den semantiske sammenhæng og den rent faglige kvalitet af en tekst på nettet. Her vil ord som ”bambus”, ”regnskov”, ”unger” og ”Kina” være evidensord for, at der er tale om dyret panda, mens ”algoritme”, ”søgeresultater” og ”evidensord” er evidensord for, at vi skriver om søgealgoritmen panda.
Så ud over at skulle finde søgeord, søgefraser og relevante spørgsmål at besvare, skal du også i gang med at udvælge de rigtige evidensord, relaterede termer og synonymer, som underbygger den betydning, du omhandler søgeordene i og giver teksten et vist kvalitetsniveau.
Hvilken retning vil du sende den besøgende i?
Skal du målrette dine SEO tekster mest optimalt til det formål, der er med jeres hjemmeside, bør du for hver tekst beslutte dig for, hvilken retning du vil sende den besøgende i, når han eller hun er færdig med at læse teksten – eller beslutter sig for at forlade siden igen.
Hvilken retning det skal være i, kan nemmest defineres ved at besvare dette spørgsmål:
Jo mere konkret du kan gøre dit svar, jo bedre er du klædt på, når du skal til at skrive selve SEO teksten. For dit svar kommer til at diktere både strukturen og den måde, teksten bliver skrevet på.
Uanset hvad SEO tekstens emne er, handler det om at få læseren til at gøre noget, når han eller hun er færdig med at læse teksten. Du vil jo som minimum gerne have dem til at blive på jeres hjemmeside og højst sandsynlig vil du også gerne have dem til at gøre mere end det. Planlægger og skriver du teksten med det ene formål for øje, øger du automatisk chancerne for, at læseren rent faktisk foretager den bedste og mest realistiske handling, når først de er færdig med at læse teksten.
Især er det vigtigt, at være opmærksom på kravet om, at det skal være en realistisk handling. Vi du f.eks. have læserne til at købe en af jeres dyreste ydelser eller produkter til flere hundredetusinde kroner, er det næppe realistisk at forvente, at læseren farer til at bestille et par stykker af dem, bare ved at have læst en enkelt tekst på jeres hjemmeside. Her vil det nok være mere realistisk at gå efter, at få dem til at læse mere om tjenesten eller produktet eller få dem til at tage kontakt til jer, for at få mere information om, hvad den pågældende ydelse kan gøre for netop deres firma.
Du kan også godt have et sekundært mål med din tekst. Det behøver ikke nødvendigvis at være den næstbedste handling, som f.eks. at dele teksten med folk i deres sociale netværk. Det kan også være, at give læseren ny viden om det emne, teksten handler om – en viden som I måske er de eneste der har og er i stand til at implementere.
Har du mere end et formål med teksten, er det dog vigtigt, at du aldrig taber det primære mål – at få læseren til at foretage en handling – af syne, samt at det sekundære mål kommer til at overstråle eller spænde ben for det primære mål.
Giv Google noget at forstå dit indhold med
Når Google skal indpasse en given SEO tekst på din hjemmeside i søgeresultaterne, skal det fremgår af teksten, hvilke
- søgeord og søgefraser
- søgehensigter
- betydninger af søgeordet eller søgefrasen
det er relevant at medtage siden for i søgeresultaterne. Det er her søgemaskineoptimeringen begynder at komme ind i teksten.
Sådan signalerer du søgeord og søgefraser til Google
Når det gælder søgeord og søgefraser, handler det om, at anvende det vigtigste søgeord eller den vigtigste søgefrase:
- I sidens webadresse (URL)
- I overskriften og gerne først i overskriften
- Først i den første sætning i teksten – altså første sætning i manchetten
- En eller flere gange i en mellemrubrik (H2)
- Gentagende gange i teksten, dog så søgeordet maksimalt udgør omkring 1–2 % af teksten. Så er din tekst på 300 ord, bør søgeordet maksimalt optræde 3–6 gange i teksten.
Endvidere bør det vigtigste søgeord eller vigtigste søgefrase fremgå af title – også gerne så tidligt i title som muligt. Det er den tekst, du angiver som overskriftsforslag til søgemaskinerne, når de viser den pågældende side i søgeresultaterne.
Til gengæld betyder det ikke noget for søgemaskinerne, om søgeord eller ‑frase indgår i meta description. Alligevel giver det mening at medtage det, da Google som bekendt fremhæver de ord i søgeresultaterne, som folk anvender i deres søgninger. Jo flere fremhævede ord du har i title, webadressen og meta description, når din side optræder i søgeresultaterne, jo mere relevant virker siden at besøge.
Det skal du afklare, inden du begynder at skrive SEO tekster
Lad os slutte af med at opsummere, hvordan du skriver de mest effektive SEO tekster, der giver jer de bedste placeringer i søgeresultaterne og de besøgende den bedste oplevelse med jeres indhold. Det kræver, at du skal:
- Finde søgeord og søgefraser, der er relevant at blive fundet for
- Udpege de spørgsmål, det er relevant at udvikle SEO tekster til
- Sørge for at Google har nemt ved at identificere tekstens søgeord
- Sørge for at Google har nemt ved at forstå tekstens semantiske betydning
- Sørge for at have et mål for, hvad læseren skal gøre, når han eller hun forlader siden
Til hver enkelt SEO tekst definerer du:
- Vigtigste søgeord eller søgefrase
- Det spørgsmål teksten skal besvare
- Den søgehensigt den besøgende har haft
- De vigtigste evidensord, relaterede termer og synonymer for søgeordet eller ‑frasen
Derefter er det ”bare” at gå i gang med at skrive en tekst, der fænger, får læseren til at blive på siden og helst læser teksten helt til ende. Hvordan du gør det, kan du læse mere om på vores side om at skrive en god webtekst. Det er i øvrigt den betegnelse, vi ynder at bruge om SEO tekster, for at undgå at vores kunder tror, der er tale om den gammeldags form for SEO tekster, som man skrev tidligere.
SEO tekster er ikke venstrehåndsarbejde længere
SEO tekster har nemlig altid haft en negativ klang og været anset som venstrehåndsarbejde, der ikke kostede noget videre at få skrevet. De var udelukkende skrevet for Googles skyld. Altså for at få hjemmesiden eller webshoppen til at ranke på bestemte søgeord. Skidt med om der var noget ordentligt indhold i teksten, skidt med om teksten havde en rød tråd og skidt med om teksten i det hele taget kunne læses af mennesker.
Forvildede du dig alligevel til at læse teksten, stødte du oftest på forkerte stavemåder af bestemte ord og ord anvendt i forkerte bøjninger. Det var tekstens søgeord, der helst skulle bruges et vist antal gange og for alt i verdens skyld skulle skrives præcist på den måde, som der var flest der stavede dem i søgningerne. Det var kort sagt nogle ringe tekster at læse og oftest gav de dig ingen som helst relevant viden eller mening.
Derfor bliver gammeldags SEO tekster straffet af Google
Men den slags SEO tekster er det efterhånden længe siden, du har kunnet slippe afsted med at udgive på din hjemmeside. Med mindre du gerne vil straffes af Google eller i hvert fald ikke går efter topplaceringerne i søgeresultaterne.
For de gammeldags SEO tekster gav nemlig Google problemer med troværdigheden. Havde en side med gammeldags SEO tekst fået en placering øverst i søgeresultaterne, gav det brugerne af Google en dårlig oplevelse, hvis de klikkede på linket. For når teksten var underligt formuleret og uden reelt indhold, tabte folk tilliden til både teksten og den side, den stod på – og som følge af det, begyndte de at stole mindre på den søgemaskine, der havde ført dem derhen.
Det kunne Google ikke leve med i længden. Så derfor indførte de Panda-algoritmen helt tilbage i 2011. Den går målrettet efter at holde sider med lav kvalitet og hjemmesider med tyndt indhold ude af topplaceringerne i søgeresultaterne.
Året efter fik Panda’en følgeskab af pingvinen – Penguin-algoritmen – som går målrettet efter at holde hjemmesider med tvivlsomme links, overdrevent brug af søgeord i teksterne, duplicate content og andre såkaldte Black HAT SEO-teknikker ude af søgeresultaterne.
For der skulle ikke være tvivl om, at Googles ypperste formål med deres søgemaskine, var at skaffe folk de bedste og mest relevante svar på de søgninger, de foretog på Google.
Parallelt hermed begyndte Google at fokusere mere og mere på semantikken – altså meningen – i det eller de søgeord, folk brugte i søgefeltet. Derved kunne Google bedre gennemskue hensigten med søgningen og vise de mest relevante søgeresultater til den pågældende søgning. Det stillede helt nye krav til indholdet på de enkelte sider og betød, at det ikke længere var nok, bare at sørge for, at det søgeord siden skulle ranke for, stod de rigtige steder og tit nok på siden.
Skal du have hjælp til dine SEO tekster?
Som du kan se er de gammeldags SEO tekster for længst afgået ved døden – og heldigvis for det. Det har øget både kvaliteten og tilliden til indhold på nettet.
Omvendt har det også øget kompleksiteten i at skrive gode SEO tekster. Det er ikke længere nok, at du har søgeordet med et bestemt antal gange og at det står på bestemte steder i teksten. Der skal mere til – først og fremmest kvalitet!
Har du brug for at få skrevet gode SEO tekster af høj kvalitet, kan vi hjælpe dig. Vi laver faktisk ikke andet. For vi ønsker ikke at fylde nettet med ligegyldige og ubrugelige tekster, der kun er skrevet til søgemaskinerne. Det at udvikle brugbart indhold, der giver brugerne en god oplevelse med din hjemmeside, ligger så dybt i vores gener, at vi ikke kan andet.
Så kontakt os i dag og lad os sammen lægge en plan for, hvordan vi får skrevet gode SEO tekster til netop din hjemmeside, der besvarer folks spørgsmål og får jeres firma til at fremstå som den oplagte og rigtige løsning på de besøgendes behov, problemer og udfordringer.