5 gode råd om at skrive til nettet
Vil du skrive bedre til nettet, er der 5 gode råd, som du bør huske. Gør du det, er du godt på vej til at skrive tekster, som tiltrækker, fastholder og konverterer tilfældelige besøgende til begejstrede kunder.
Alle kan da skrive til nettet!
For vi har jo alle sammen lært at skrive 🖋 i skolen!
Men i skolen lærte du ikke, hvordan du fastholder folk, så de læser hele din tekst. Eller hvordan du gør din tekst let at læse. Eller noget om de psykologiske aspekter af salg 😥.
Derfor er grammatikken og til dels retskrivningen (for den ændrer sig jo hele tiden) faktisk det eneste, du kan genbruge fra din skoletid. Resten kan du groft sagt kaste over bord 😣, og erstatte med disse fem gode råd til at skrive til nettet:
Husker du disse fem gode råde – og at din tekst skal handle om kunderne, ikke dig og dit firma – er du godt på vej til at kunne skrive tekster til nettet, som tiltrækker, fastholder og konverterer tilfældelige besøgende til begejstrede kunder.
Lad os se nærmere på hvert af de enkelte råd.
Råd #1: Skriv ”du” i stedet for ”man”
I skolen lærte du at være generaliserende og neutral 🥱, når du skrev tekster. Derfor var det forbudt at henvende dig direkte til din læser. Og sådan er det stadig i stort set alle former for akademiske tekster.
Af den grund bruger folk som standard altid ”man” i deres tekster. Men problemet er, at ”man” skaber afstand til læseren. For med ”man”, taler du til masserne 👨👩👧👦. Altså bliver læseren bare en i flokken – og ikke draget ind i teksten.
”Man” gør det samtidig nemmere at skrive om svære eller personlige emner, fordi ”man” lægger afstand til det, du læser.
Prøv en gang at høre forskellen på:
”Man kan få kræft af at ryge. 🤷🏻♀️”
Det er noget, der muligvis kan ske – men nok mest for alle andre end læseren.
og ”Du får kræft af at ryge! 😮”
Det gør pludselig teksten meget mere nærværende og relevant for dig – særligt hvis du er ryger 😉.
Derfor skal du altid bruge ”du” i stedet for ”man”, når du skriver til nettet – også der, hvor du normalt ville bruge ”man”.
Det inddrager læseren i teksten – særligt, hvis du bruger den sammen med det næste gode råd. Det kommer lige her:
Du skal altid bruge ”du” i stedet for ”man” – også der, hvor du normalt ville bruge ”man”.
Råd #2: Skriv i et aktivt sprog
Det handler om at vælge aktive frem for passive udsagnsord, når du skriver til nettet.
Du kender aktive udsagnsord på, at den som udfører den handling, som udsagnsordet beskriver, er synlig i teksten:
”Du skriver en tekst 🧐” er et eksempel på en tekst med et aktivt udsagnsord. Her er det ”du”, som udfører handlingen – altså er aktøren – i sætningen.
Men bruger du et passivt udsagnsord, forsvinder aktøren fra teksten:
”En tekst skrives 🤷🏻♀️” fortæller ingenting om, hvem der skriver teksten.
Det betyder, at din læser skal til at tænke over, hvem aktøren er. Det gør teksten meget sværere at forstå.
Samtidig gør teksten ikke noget for at aktivere og inddrage læseren. Så lidt lige som med ”man” og ”du”, bliver læseren tilskuer til tekstens indhold. Det gør den både kedeligere 🥱 at læse, og fjerner relevansen 😖 af det, du læser.
Bruger du ”du” i stedet for ”man”, og skriver i et aktivt sprog, kommer teksten helt tæt på læseren 😮. Samtidig bliver det nemmere at spørge efter salget.
Et ”Du køber produktet her!” eller måske endda mere bydende ”Køb her!” rykker mere i indkøbsgenet end et lidt pjusket og sølle ”Produktet købes her!”. De mennesker tror da vist slet ikke på deres produkt.
Vælg aktive frem for passive udsagnsord.
Råd #3: Vær konkret i dit ordvalg – og sprogbrug
Dette råd handler i alt sin enkelthed om, at vores hjerne 🧠 meget bedre kan forstå ord, den kan se 👀 for sig, end abstrakte ord og begreber. Det er nemmere at se, at ”nogen fortæller noget” end at de ”formidler et budskab”.
Af samme grund er det også nemmere for vores hjerne at forholde sig til et specifikt antal 🔢 frem for en mængdebetegnelse. 💯 kunder er nemmere at se for sig end ”mange kunder”.
Lad os tage et mere konkret (tøhø) eksempel:
”Firma X har gennem tiden vundet et stort antal priser på grund af deres innovationsevne.”
Her er ikke meget konkret at forholde sig til 🤔 – og ikke meget, du kan se for dig. Derfor er det svært for os at forstå, hvad det fortæller om det firma, vi læser om.
Men havde de i stedet skrevet, at:
”I løbet af de sidste 10 år har firma X vundet 240 priser for deres design og anvendelse af ny computerteknologi i deres produkter.”
Så var det meget nemmere både at forstå 🤩, hvad det handlede om, og hvad det helt specifikt fortalte om firmaet.
Så skrot alle de abstrakte ord og begreber, og angiv et konkret antal, når du omtaler mængder – så bliver din tekst meget lettere at forstå.
Vælg konkrete ord, læseren kan se for sig, frem for abstrakte begreber, og vælg konkrete antal i stedet for abstrakte mængdebetegnelser som f.eks. “mange”, “få” eller “nogle”.
Råd #4: Skriv korte afsnit og sætninger
Helt kort: Kort er godt 🙌🏻!
For både korte afsnit og korte sætninger gør det meget nemmere for læserens hjerne 🧠 at overskue og få overblik over teksten.
Korte afsnit får teksten til at virke nemmere at få hul på 🥚, og meget nemmere at læse. For korte afsnit giver flere muligheder for at tage en pause 🦥 undervejs ned gennem teksten.
Samt for at stige på og stå af teksten igen, hver gang du bliver afbrudt i din læsning – og det gør vi en del. For vi får hele tiden notifikationer om nye mails, nye opslag på Facebook og SnapChat- og sms-beskeder.
Samtidig er korte sætninger meget mere overkommelige at begynde at læse 🤩, fordi du kan se, at der ikke er særlig mange ord, før der kommer et punktum.
Kombinerer du det, så du har mange korte afsnit med mange korte sætninger i, skaber du en meget mere appetitlig 🧁 og indbydende tekst for de besøgende.
Særligt hvis du disponerer både hele teksten og hvert enkelt afsnit efter den 5. regel: Begynd med det vigtigste først. Den regel kan du læse mere om i mit næste opslag.
Bruge mange korte afsnit med mange korte sætninger i hvert afsnit!
Råd #5: Begynd med det vigtigste først
I skolen lærte du, at du først skulle opbygge din argumentation, give den nødvendige teori og anden baggrund og så komme med konklusionen.
Følger du den opskrift, når du skriver til nettet, er folk forduftet fra din side, længe inden du når frem til svaret på den søgning, som lokkede folk ind på siden.
Her kan du med fordel hente hjælp i den journalistiske nyhedstrekant.
Der starter du med selve nyheden – hvilket i det her tilfælde vil være svaret på det spørgsmål, som folk har søgt efter.
Derefter følger uddybningen af emnet – altså hvorfor det er det rigtige svar.
Og til sidst kommer eventuelt andre detaljer – f.eks. undtagelser eller yderligere tips og tricks.
Derved giver du hurtigt folk et svar på det, de har spurgt om (og det elsker Google), så snart de lander på din side.
Samtidig åbner du op for et vidensgab. Det gør læseren nysgerrig på at læse resten af teksten, for at få forklaringen på dit svar.
Disponerer du samtidig også teksten i hvert afsnit efter nyhedstrekanten, gør du teksten nemmere at skimme. For så behøver folk kun læse den første sætning i hvert afsnit for at få det vigtigste med. Resten af afsnittet kommer nemlig med uddybningen og forklaringen på den første sætning.
Disponér hele teksten (og også gerne hvert enkelt afsnit) efter nyhedstrekanten, så det vigtigste kommer først, og baggrund og yderligere informationer kommer bagefter.
Bonusråd: Har du brug for hjælp til at skrive til nettet?
Så er vi naturligvis klar til at hjælpe. Læs mere om, hvilken type tekster til nettet vi kan levere hos YES!
Du kan også bare klikke lige her: