Derfor virker storytelling i markedsføringen
Storytelling i markedsføringen virker, fordi den spiller på noget af det allerdybeste i den menneskelige erkendelse: Fortællinger! Læs med her, og bliv klogere på, hvorfor kommerciel storytelling sender dine produkter over disken.
Har du lyttet til din indre stemme i dag?
Du ved, den der indre kommentatorstemme som du har kørende oppe i hovedet hele tiden.
Vi forstår verden gennem fortællinger
For hjernen opfanger hele tiden signaler 📡 og indikationer i vores synsfelt, og prøver at sætte dem sammen til en fortælling, der forklarer det, vi ser.
Så når du ser en mand gå med et par krykker på gaden, tænker du, at han må være kommet til skade med benet – og forstiller dig i et kort glimt, hvordan det er gået til.
Der er derfor storytelling i markedsføringen virker. Ikke fordi vi fortæller en ”Der var engang… ” fortælling med begyndelse, midte og lykkelig afslutning. Men fordi vi giver hjernen nogle elementer 🧩, som vi ved, den vil sætte sammen til en bestemt historie.
Elementerne til en effektiv kommerciel historie kan du læse mere om her.
Vi er opdraget gennem fortællinger
Samtidig er fortællinger med til at skabe vores selvopfattelse. Således er fortællinger den ældst kendte måde at overføre viden fra menneske til menneske på.
Sådan har det været lige siden urtiden. Her samlede stemmens ældste de næste generationer omkring lejrbålet om aftenen. Ved at fortælle fortællinger fra deres eget liv, oplærte de ældste de yngre i hvor, hvordan og under hvilke omstændigheder de kunne finde føde eller nedlægge et bytte.
Derfor virker fortællinger også, når vi vil ”lære nogen at købe af os”.
Vi skaber vores egne fortællinger om det, vi ikke forstår
Faktisk skaber vi også vores egne fortællinger om det, som vi ikke forstår. Se f.eks. videoen her:
Kom du også frem til en historie om en skurk, der har gemt sig i et skur, og overfalder det unge kærestepar, som kommer gående?
Og så du også, hvordan manden i parret (trekanten) forsvarede pigen (cirklen), og hvordan hun skjuler sig i skuret, og det til sidst lykkes parret at flygte sammen, hvorefter skurken bliver så gal, at han ødelægger hytten?
Det var i grove træk den fortælling, de hovedparten af forsøgspersonerne kom frem til, da psykologerne Heider og Simmel viste animationen til en række uforberedte besøgspersoner helt tilbage i 1944.
Så det vi ikke kan forstå, laver vi vores egne fortællinger om, for at skabe en forklaring på det vi ser.
Så indarbejder du ikke en fortælling bevidst i dine tekster, skaber læsere deres egen – som måske slet ikke svarer til det, du gerne vil fortælle dem.
Det som for alvor får fortællinger til at sælge
Fortællinger skaber et følelsesmæssigt spejl 🍳 i vores bevidsthed, som målrettet drager os ind i historien. Det får os til at identificere os med den, og motiverer os til at handle på det, vi har hørt.
Det sker i tre trin:
- Identifikation – Vi begynder helt automatisk at interessere os for en historie, hvis vi kan identificere os med fortællingens hovedperson 🦸♀️ og hans eller hendes udfordring eller behov 🥇.
- Det underbevidste skift – Så snart vi har identificeret os med hovedpersonen, bliver det også vores fortælling – som om det er noget, der sker for os. Derfor bliver det behov, helten har i fortællingen, også et behov vi selv har brug for at få opfyldt 👏🏻.
- Fuldførelsen – Det får os til at handle på den fortælling, vi har hørt – fordi vi gerne vil genopleve den samme positive forandring som fortællingens hovedperson 😍.
Hold nu op! Er vi da klogere end det?
Derfor virker storytelling i markedsføringen
Jo da – og så alligevel ikke!
For her og nu kan vi godt kende forskel på, hvad vi har hørt i en fortælling og hvad vi selv har oplevet. Men over tid udvisker vores hukommelse 🧠 grænsen mellem de fiktive minder fra en fortælling og vores egne oplevelser i virkeligheden.
Derfor bliver de kommercielle fortællinger, vi hører, med tiden også til en del af det referencesystem, som vi baserer fremtidige beslutninger på.
Så ved at skabe de rigtige kommercielle fortællinger i din markedsføring, kan du bedre indprente dit produkt eller din ydelse i folks bevidsthed. Det øger chancerne for, at de husker dig, den dag de har brug for det, som dit firma sælger.
Har du brug for hjælp til at skabe mere storytelling i markedsføringen?
Så klik på knappen her: