Skriv bedre til nettet med disse 4 grundregler
Skriver du til nettet, er der faktisk kun 4 grundregler, du skal huske. Så er der meget større chancer for, at din tekst giver dig det udbytte, som du drømmer om. Læs med her, og find ud af, hvad det handler om.
Når du skriver tekster til nettet, er det allervigtigste, at:
✔ Starte dér, hvor folk er, når de kommer ind på siden, så din tekst virker relevant fra første ord.
✔ Bruge et konkret og sanseligt sprog, så hjernen nemmere kan forestille sig og forstå det, du skriver.
✔ Beskrive, hvilket udbytte læserne får ud af det, samt hvad der er på spil, hvis de ikke handler med dig.
✔ Kalde folk til handling, så du er sikker på, læserne gør det, som du beder dem om i teksten.
Disse fire tips er samtidig det, som de fleste firmaer ”forbryder” sig imod, når de udvikler tekster til deres hjemmeside. For de ser jo – logisk nok – verden fra deres synspunkt. Og lige præcis det er det allerværste benspænd, du kan lave for dig selv, når du skriver til nettet.
Start dér, hvor kunden er
Når folk kommer ind på dit firmas hjemmeside, er det da klart, at de vil læse om det.
Nej – for ingen vågner om morgenen og tænker, at I dag skal de besøge Hansen & Petersens hjemmeside.
I stedet vågner 🌅 de med et problem 😫, en udfordring eller et ønske 🎁, som de gerne vil have løst eller opfyldt.
Det søger de efter på Google.
Så hvis dit firmas hjemmeside dukker op for den søgning, og de klikker sig ind på den, er det deres problem eller ønske, du skal skrive om. For det er det, de har i hovedet. 🧠
Så starter du med at fortælle dem, at dit firma blev stiftet i 1956 af din farfar, ser de slet ingen relevans i det, du giver dem at læse.
Men starter du i stedet med at italesætte det problem eller det ønske, der fylder i deres hjerne, virker din side relevant 😙 for dem med det samme.
Så er der større chance for, at de bliver på siden – og større chance for, at de henvender sig og bliver til en ny kunde. Fordi de føler sig set og forstået 😍, og dit firma virker kompetent og relevant igennem det, de har læst.
Læs mere om, hvorfor det handler om kunderne og ikke om dig.
Brug konkret og sanseligt sprog
Vidste du godt, at hjernen har svært ved at forstå abstrakte begreber?
Ved du hvorfor?
Jo, for den kan ikke se 👀 dem for sig.
Forstil dig f.eks. ordet ”sko”. Det er nemt at se for sig. Er du en mand, ser du nok en herresko 👞 for dig – eller et par frække højhælede 👠, hvis du tænder på den slags. Og er du en kvinde, ser du nok et par damesko 🥿 for dit indre øje.
Men prøv så at tænke på et begreb som ”holisme”. Det er straks meget sværere at se for dit indre øje, ikk’?
Derfor er det vigtigt, at du bruger visuelle og sanselige ord, når du skriver. Det er ord, hjernen har nemt ved forestille sig. Derfor gør de teksten nemmere og hurtigere at forstå.
Noget, der er nemt og hurtigt at forstå, er samtidig rent guf for vores krybdyrhjerne 🧠. Det er den, som træffer alle vores beslutninger – selv hos de mest logisk tænkende mennesker.
Men krybdyrhjernen er doven satan🦥. Derfor vælger den altid det, den først kan forstå‼‼
Så er teksten på din hjemmeside nemmere at forstå og se for sig end teksten på konkurrenternes hjemmesider, er det dit firma, som løber med kunden.
Læs mere om krybdyrhjernen og dens betydning for det, du skriver på hjemmesiden.
Forklar både udbyttet, og hvad der er på spil
Du kender sikkert den gamle talemåde om, at du skal sælge hullet – ikke boremaskinen. Altså det udbytte produktet giver.
Men vidste du, at det også er en god idé at spille på, hvad folk risikerer😲, hvis de IKKE køber produktet?
For produktegenskaber og andre fakta er ikke det, som sælger produktet. De bliver i stedet brugt som argumentation over for andre, når du skal retfærdiggøre 😇 dit køb.
Det som virkelig sælger, er følelser. Altså glæden over endelig at kunne gøre det, som ikke var muligt for dig før.
Det er derfor, du skal slå på det udbytte, som produktet giver kunden. Samt spille på de positive følelser og den glæde de kommer til at opleve ved at bruge det.
Men du bør ikke glemme de negative følelser. For faktisk er vi meget mere opsatte på at købe noget, hvis det kan beskytte os mod en fare ⚡. Eller noget, vi ikke bryder os om 🤢.
Derfor bør du også fortælle folk, hvad de risikerer, hvis de ikke køber produktet. For derved får du produktet til at fremstå, som om det beskytter 🦸♀️ dem mod noget.
Det gør produktet endnu mere interessant at købe.
⚠ Kald dem til handling ⚠
Husker du altid at spørge efter salget på dine salgssider?
Eller afslutte dine blogindlæg med at sende folk videre til et andet relevant indlæg på jeres blog?
Kalder du ikke folk til handling, er der en stor risiko for, at de foretager sig noget andet, end det du ønsker dig af dem 🛐.
F.eks. gå tilbage til søgeresultaterne og klikke sig ind på konkurrentens hjemmeside ⚡.
Vigtigst er dit call to action naturligvis på dine salgssider. Her nytter det ikke, at du går og putter med det.
Så ikke noget med ”Læs mere”, ”Mere information” og den slags vattede call to actions. Det får det til at lyde, som om du ikke rigtig tror på dit produkt 😨.
Nej, et rungende ”Køb nu”, ”Læg i kurv” eller ”Book tid her” er noget, folk kan forstå. For så er der ikke så meget at være i tvivl om. Vil de slå til og købe, er det den vej, de skal løbe.
Tilsvarende er det vigtigt, at du opfordrer folk 📣 til noget, når de er færdige med at læse en artikel eller et blogindlæg på hjemmesiden. F.eks. sende dem videre til noget mere uddybende eller andet relevant. Eller tilbyde dem en freebie.
Prøv f.eks. at lægge mærke til, hvordan jeg kommer med en opfordring til at læse nogle mere uddybende artikler her på vores hjemmeside hele vejen ned gennem denne artikel.
Så holder du folk på din side lidt længere. På den måde lærer de dit firma endnu bedre at kende, så de bliver nemmere at overbevise om at blive kunder.
Er du klar til at bruge de 4 tips, når du skriver til nettet?
Sådan! Nu burde du have det bedst tænkelige grundlag for at få succes med at skrive tekster til nettet.
Lige nu lyder det indlysende og lige til, fordi du lige har læst den uddybende forklaring til hvert af de 4 tips. Men du kan roligt regne med, at det er noget helt andet, når du skal til at skrive til nettet i praksis.
For indsigtens forbandelse får hurtigt spændt ben for selv de bedste intentioner. Det oplever jeg selv, hver gang jeg skal skrive en ny tekst til vores egen hjemmeside.
Derfor er det faktisk en god idé at hyre nogen ind til at skrive teksterne. For de har ikke den samme indsigt i dit firma og dets produkter, som du selv har. Så derfor kan en ekstern skribent stille alle de spørgsmål til det, som du gerne vil have skrevet, og som kunderne også sidder med.
På den måde bliver teksten mere relevant for de besøgende. Og chancerne er større for, at folk rent faktisk går i gang med og får skimmet eller læst sig igennem teksten – og forstår budskaberne.
Vil du have hjælp til at skrive mere relevante tekster til din hjemmeside, er du altid velkommen til at kontakte os. Men det havde du jo nok regnet ud 😉.
Hent den gratis
tjekliste med masser af viden, inspiration og ideer til at få flere salg online!
Med baggrund i erfaringerne fra titusindvis af landingssider opbygget af mere end 700 StoryBrand certificerede guides over hele verden, har vi skabt en tjekliste, der finder alle de svage punkter ved både forsiden og de vigtigste landingssider på dit firmas hjemmeside. Det er dem, som koster dig salget.
Test hver eneste siden for sig, ved at:
- Gennemgå tjeklisten over de 7 kritiske punkter, de fleste misser
- Regne landingssidens score ud, og se, hvordan den klarer testen
- Få masser af ideer og inspiration til at forbedre konverteringen
Så kan du hurtigt få øget salget og skabt en bedre oplevelse for de besøgende!