Skriv tekster folk kan forstå!
Derfor skal du aldrig være bange for, at sværhedsgraden af jeres tekst er for lavDen udfordring mange især firmaer står med, kan bedst illustreres med et eksempel, der stammer fra bogen ”The art of explanation” af Lee LeFever, manden der mere eller mindre opfandt explainer-videokonceptet.
Eksemplet handler om den unge nyuddannede mand, der har fået mulighed for at præsentere sit Ph.D.-projekt på en konference, hvor der kommer en række interessante virksomhedsejere. De kunne potentielt være interesserede i at ansatte ham for at gennemføre projektet i deres virksomhed eller støtte hans forskning økonomisk.
Med på konferencen kommer der også et par af hans gamle professorer fra universitetet og et par tidligere medstuderende, der har fået job inden for det samme fagområde, som han skal tale om.
Hans dilemma er nu, hvorvidt han skal vælge at målrette sit oplæg mod de eksperter, der sidder i salen, som han kender og gerne vil imponere. Eller om han skal tilpasse oplægget, så det kan forstås at de potentielle investorer, han også ved, vil være til stede i salen.
Det gør ikke noget, at du fortæller noget, folk allerede ved
Den unge mand ender naturligvis med at gå efter pengene og det bør I også gøre, når I skal beslutte jer for niveauet i de tekster, I har på jeres hjemmeside. Derfor rammer I aldrig forkert, ved at sigte for lavt, når I skal være niveauet for den viden, I beskriver på hjemmesiden – og niveauet for det sprog, I skriver det i.
Det gør nemlig ikke noget, at folk læser noget, de allerede ved. Det bekræfter dem netop i, at I har den fornødne viden om emnet til, at I er den rigtige samarbejdspartner for dem. De bliver ved selvsyn bekræftet i, at de her folk ved, hvad det handler om. Derfor bliver de trygge ved at hyre jer.
Samtidig øger det også chancerne for, at folk der ikke ved noget eller kun har et ringe kendskab til det emne, I skriver om, vælger jer som leverandør, frem for de snobbede konkurrenter der skriver i et alt for højttravende sprog.
Så netop fordi I er i stand til at forklare og perspektivere det emne, I skriver om, så de besøgende har kunnet forstå det og se relevansen i at få gjort noget ved problemet, bliver det jer, de vælger frem for jeres konkurrenter – uanset hvor meget eller hvor lidt, de ved om emnet.
God faglig formidling er vigtigere end at pisse territorium af
Så vælger I et alt for akademisk sprog og et vidensniveau, der kræver at læseren er mindst lige så erfarne og ved lige så meget som jer selv, skræmmer I alt for mange potentielle kunder væk. Og dem som ved nok om emnet til at forstå, hvad I skriver, har vel ikke brug for jer til at løse opgaven for sig.
Der er heller ingen grund til at plastre teksten til med marketingfloskler og salgsgas. Det sorterer folk alligevel fra eller bliver irriteret over. Hvad det betyder for jeres troværdighed og for jeres salg, kan du læse mere om i en anden artikel, som vi har skrevet om skarpe priser.
I kommer heller ikke til at fremstå klogere eller bedre, ved at skrive flere ord end nødvendigt. For selv om antallet af ord har en vis betydning i Googles vurdering af den enkelte side, betyder det ikke noget, hvis I ikke har optimeret siden i forhold til de andre lige omkring 200 andre parametre, som Google bruger i deres vurdering af jeres hjemmeside. Skriv kun det antal ord, der er nødvendige for at formidle det budskab og den viden, der skal være på en enkelte side.
Det antal ord er vi nået nu for dette emne. Og har I brug for hjælp til at få skrevet teksterne, så de ikke bliver for svære, så: